Forskere på sporet af, hvordan brystkræft opstår

Sygdom og behandling 28. dec 2017 3 min Associate Professor Lone Rønnov-Jessen Skrevet af Morten Busch

Hvis kræft skal undgås, skal den allerhelst opdages inden, den opstår. Udfordringen er at finde frem til, i hvilke celler kræften typisk opstår, samt selvfølgelig at forstå, hvordan den opstår. Nu er det lykkedes forskere at følge udviklingen af brystceller uden for kroppen. Den nye teknik giver et hidtil uset indblik i de processer, der kan føre til brystkræft, samt håb om at kunne diagnosticere og behandle sygdommen, før det er for sent.

Når en normal celle bliver til en kræftcelle, mister den ofte følingen til omgivelserne. Cellen deler sig uhæmmet og ødelægger vævet omkring sig. Da det næsten er umuligt at få kræftceller tilbage på sporet, må kræftvæv i stedet ødelægges eller fjernes helt. Ved brystkræft har dette ofte store psykiske og fysiske konsekvenser. Selv om forskere i årevis har haft en formodning om, hvilke celler i kvindebrystet der typisk udvikler sig til kræft, har det været umuligt at studere dem ordentligt.

”Da man ikke kan studere udviklingen af kræft inde i et bryst, må man dyrke dem i et laboratorium. Vi har dog haft meget svært ved at efterligne cellers udvikling inde i brysterne. Derfor er det et stort gennembrud, at vi nu har udviklet et system, så vi kan dyrke bestemte typer af stamceller fra brystet. Det betyder, at vi nu kan begynde at studere, hvordan celler normalt udvikler sig, og dermed også, hvad der sker, når det går galt,” forklarer studiets seniorforfatter, lektor Lone Rønnov-Jessen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Forskelle inderst og yderst i brystet

Den menneskelige brystkirtel er opbygget af et forgreningssystem, der består af et indre lag af såkaldte luminale epitelceller, som kan producere og udskille mælk, og et ydre lag af såkaldte myoepitelceller, der kan trække sig sammen ved diegivning og presse mælken ud. Gangsystemet, som udmunder i brystvorten, fører ind til dybere beliggende, drue-lignende endestykker – også kaldet ”terminal duct lobular units”, TDLUs. Og netop her opstår hele 3 ud af 4 brystkræft-tilfælde. Forskere har dog siden 2003 – hvor forskere identificerede de stamceller, der fører til brystkræft – haft store udfordringer med at dyrke fuldt funktionelle stamceller fra brystet uden for kroppen.

”Stamceller generelt er kendetegnet ved at give ophav til andre celler, som typisk vokser hurtigere end stamceller, og desuden mister de ved traditionelle dyrkningsmetoder deres stamcelleegenskaber. Derfor har vi også haft svært ved at følge deres udvikling. Det kan vi nu med vores nye dyrkningsmetode.”

Derfor kan forskerne nu for alvor begynde at studere, hvorvidt brystet indeholder forskellige typer af stamceller, og undersøge, hvordan de udvikler sig under normale forhold, og når de bliver udsat for stoffer og forhold, der kan fremprovokere kræft. Det nye studium er da også publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS, og den fornemme placering understreger vigtigheden af den nye teknik.

”Det, vi kan se af vores foreløbige resultater, er, at der findes forskellige stamceller i henholdsvis gange og endestykker, idet de kan give ophav til forskellige celler. Stamceller i gange kan udvikle sig i to retninger –de er bipotente; i forhold til stamceller i endestykker, som er multipotente. Forhåbentlig kan vi ud fra de forskelle lære at forstå, hvorfor det netop er i endestykkerne, at der oftest opstår kræft.”

Det fatale samspil

I dag kender man godt nok til mindst seks hovedtyper af brystkræft, men man kender kun enderesultatet af kræften. Oprindelsen for de seks typer samt vejen derhen kender man foreløbig meget lidt til. Det håber man, at man kan få klarere svar på, nu da man kan dyrke de enkelte celletyper uden for kroppen.

”Vi ved faktisk ikke engang med sikkerhed, om de forskellige kræftformer udspringer fra de forskellige celletyper i det normale væv, eller om de i virkeligheden har samme oprindelse. Så vi håber derfor også, at den nye metode kan hjælpe med at forklare, hvorfor de seks forskellige kræftformer har så forskellige forløb, og hvorfor fx kvinder, der ikke har ammet og dermed ikke har modnet brystkirtlen fuldt ud, har større risiko for at få brystkræft.”

Det ultimative for forskerne er at kunne finde forskellene mellem raske celler og kræftceller i håb om, at man kan finde helt nye behandlingsprincipper mod brystkræft, så man fx kan hæmme det fatale samspil mellem kræftceller og det omliggende bindevæv, der gør, at brystkræften breder sig. Og netop her er den nye teknik til at undersøge det normale væv essentiel.

”Hvis vi kan finde ud af, hvilke egenskaber den raske celle taber, når den bliver til en kræftcelle, kan vi både blive bedre til at diagnosticere sygdommen i tide og måske endda genoprette det tabte og dermed forhindre og eliminere kræftens udbredelse. Man kan også sige, at en større viden om, hvilke celler og celleforandringer der giver anledning til kræften, kan hjælpe os med at opspore oprindelsen af brystkræft, så vi kan ramme kræften helt præcist.”

Artiklen “Proof of region-specific multipotent progenitors in human breast epithelia” er udkommet i Proceedings of the National Academy of Science of the United States of America. Artiklen er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og Biologisk Institut, og flere af artiklens forfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem, på Københavns Universitet.

With the aim of understanding development, homeostasis and carcinogenesis in human breast, we study cells from normal and cancerous breast with emphas...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020