Blodprøve fra mor afslører årsag til graviditetstab

Videnskabelige nybrud 2. mar 2023 4 min Professor Henriette Svarre Nielsen Skrevet af Kristian Sjøgren

Ved at analysere DNA fra et aborteret foster i blodet hos kvinden kan forskere fortælle, hvorfor fosteret er gået tabt. For nogle kvinder kan det være et opløftende svar, som giver dem klarhed og et lyst syn på deres muligheder for at blive gravide igen. For andre kvinder kan svaret give anledning til livsstilsændringer med det formål at øge chancerne for en succesfuld graviditet næste gang.

25 pct. af alle graviditeter ender i et graviditetstab. På verdensplan bliver det til 30 mio. ufrivillige aborter om året.

Traditionelt har læger i hele verden fortalt den aborterende kvinde, at den ufrivillige abort skyldes, at fosteret var sygt og ikke levedygtigt.

Indtil nu har læger dog ikke haft meget at have deres formodning i. De undersøger det nemlig ikke, for der har indtil videre ikke været gode værktøjer til at gøre det.

Det kommer der dog formentlig i fremtiden, efter forskere kan vise, at man med en simpel blodprøve inden for 24 timer efter et graviditetstab kan fortælle kvinden og hendes partner, om fosteret er gået tabt på grund af en alvorlig kromosomfejl, eller om årsagen til graviditetstabet måske skal findes hos kvinden i stedet.

"Ufrivillige aborter har i årtier været tabuiseret og noget, som man ikke snakker om. Det har gjort, at mange kvinder har oplevet, at det, som for dem har været en meget stor sorg, ikke har været noget, som de har kunnet dele med andre. Det er ved at ændre sig nu, og flere kvinder efterspørger viden om, hvorfor deres ufødte foster gik tabt," fortæller klinisk professor Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

"Hidtil har læger, herunder mig selv, fortalt kvinderne, at årsagen har været, at fosteret har været sygt og ikke levedygtigt, uden at vi har baseret vores svar på reelle undersøgelser af det enkelte foster. I det her studie viser vi, at vi med en blodprøve fra kvinden kan fortælle hende, om årsagen til den ufrivillige abort skal findes i, at der har været noget galt med fosteret, eller om årsagen måske skal findes hos kvinden selv," fortsætter hun.

Forskningen er offentliggjort i The Lancet.

Cellefrit føtalt DNA flyder rundt i mors blod

Forskere og læger har i de seneste år interesseret sig for at finde ud af, hvordan man kan identificere årsagen til et graviditetstab.

Problemet har i den sammenhæng været, at det indtil videre har krævet, at man har haft adgang til selve det aborterede foster eller dele af moderkagen.

Idet tømningen af livmoderen for graviditetsvæv hovedsageligt sker efter medicinsk behandling eller spontant – altså som kraftige menstruationer og dermed sker i hjemmet – er det en upraktisk kilde til information.

I det nye studie ønskede forskerne derfor at undersøge, om det er muligt ud fra blodprøver fra kvinden inden for 24 timer efter aborten at identificere, om der har været noget galt med fosteret eller ej. Det er en metode, der har revolutioneret fosterdiagnostik i levende graviditeter.

Muligheden eksisterer, fordi der under graviditeten findes føtalt DNA i moderens blod. Det kan forskere benytte til at undersøge, om der har været noget galt med fosterets arvemateriale.

1.000 danske kvinder med i studie

I studiet undersøgte forskerne blodprøver fra 1.000 danske kvinder, der havde gennemgået et graviditetstab. Blodprøverne blev taget, da tabet blev diagnosticeret, eller inden for 24 timer efter livmoderen var tømt.

Forskerne undersøgte også DNA ekstraheret fra graviditetsvæv opsamlet ved kirurgisk udskrabning eller opsamlet hjemme og bragt til hospitalet.

Kvinderne oplevede graviditetstab mellem 35 og 149 dage inde i graviditeten. Graviditetstabet skete i gennemsnit efter 10 uger og én dags graviditet.

Kan give kvinder svar på abort-årsag i 90 pct. af tilfældene

Resultatet af studier viser for det første, at der er behov for metoder, som er uafhængige af graviditetsvæv.

Selvom kvinderne var dedikerede til opgaven og havde sagt ja til at deltage i forsøget, fik forskerne kun fat i graviditetsvæv fra 70 pct. af de tabte fostre. Denne del af studiet viser, at det i en klinisk sammenhæng formentlig ikke er en farbar vej at gå, hvis man vil give kvinder et svar på årsagen til tabet.

Til gengæld viste den del af studiet, som omhandler blodprøverne, at det er en god metode til at indhente information om, hvad der har været galt med fosteret.

Forskerne kunne i deres undersøgelse give 90 pct. af kvinderne et svar, hvis blodprøven blev taget i forbindelse med et graviditetstab efter syv eller flere ugers graviditet.

I nogle tilfælde kunne forskerne få et brugbart svar helt ned til femte graviditetsuge.

Henriette Svarre Nielsen fortæller, at tallene gør metoden velegnet i en klinisk sammenhæng, da cirka halvdelen af graviditetstab sker inden tiende graviditetsuge.

Til sidst, men ikke mindst, viste studiet også, at blot i 50 pct. af tabene kunne forskerne finde alvorlige kromosomfejl hos barnet.

"Vi kunne i vores forsøg give kvinderne et svar, som de ellers ikke ville have fået. Normalt ville kvinderne bare have fået at vide, at der formentlig havde været noget galt med fosteret, men ellers ville de ikke få mere information. Med blodprøvesvarene kunne vi fortælle dem noget, som hjalp dem med at komme videre," forklarer Henriette Svarre Nielsen.

Svar peger fremad

Ifølge Henriette Svarre Nielsen kan resultatet af studiet få stor klinisk betydning. Det har det nemlig også, om et graviditetstab skyldes en kromosomfejl hos fosteret eller ej.

Hvis fosteret er gået til grunde på grund af en kromosomfejl, som har gjort det ikke-levedygtigt, har det ingen betydning for moderens chancer for næste gang at få et levedygtigt foster og gennemgå en succesfuld graviditet.

Det er også den besked, som lægerne kan give kvinden, hvis en blodprøveanalyse viser, at fosteret er gået tabt af den årsag.

Omvendt øger det risikoen for efterfølgende tab, hvis et ellers levedygtigt foster er gået tabt uden underliggende genetiske årsager.

"Hvis fosteret ellers er levedygtigt, skal årsagen til tabet formentlig findes hos moderen til barnet. Det vil sige, at hvis fosteret ikke har nogen alvorlige kromosomfejl, men alligevel går til grunde, giver det anledning til, at vi ser på, hvad der så kan være årsagen. Måske skyldes det, at kvinden ryger, at hun er svært overvægtig, eller at hun har en stofskifte- eller immunologisk sygdom. I dag skal kvinder gennem tre på hinanden følgende graviditetstab, før vi laver en udredning, men med en blodprøve i forbindelse med det første tabte foster kan vi med det samme se, om der kan være grund til en udredning tidligere og måske tidligere interventioner," siger Henriette Svarre Nielsen.

Hun understreger også, at der kan være flere årsager til, at det kan være hensigtsmæssigt at lave tiltag til at forhindre flere gentagne graviditetstab.

Tidligere studier har vist, at kvinder, der oplever gentagne graviditetstab, 10 til 15 år senere har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom eller type 2-diabetes.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020