Dansk forskning viser, at der er meget store forskelle på mængden, sammensætningen og mangfoldigheden i bakterier mellem T-shirts. Flere faktorer afgør forskellene, og det kan være relevant for både tøj- og vaskemiddelproducenter.
Vi har alle sammen bakterier på os, og de kommer naturligvis også på vores tøj.
Der er dog stor forskel på antallet og arterne af bakterier på mit tøj og på dit tøj. På det punkt er vi alle sammen vidt forskellige.
Det viser i hvert fald ny dansk forskning, hvor forskerne også identificerede en række årsager til, at sammensætningen af bakterier på tøjet er forskellig fra person til person og fra T-shirt til T-shirt. Forskningen er udført som et samarbejde mellem forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet og Novozymes.
”Bakteriesammensætningen i tøjets armhule er afgørende for lugten og også til en vis grad tøjets holdbarhed. Derfor er det interessant for producenter af vaskepulvere og tøj at vide, hvilke faktorer der er afgørende for, at mikrobiomet ser ud, som det gør. I dette studie har vi ikke bare identificeret nogle faktorer med indflydelse; vi har også udviklet en metode til at kunne analysere mikrobiomet i tøj, som folk har haft på,” fortæller en forsker bag det nye studie, Mette Burmølle, der er lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Forskningsresultatet er offentliggjort i Environmental Research.
Svært at undersøge bakterier i en T-shirt
Hidtil har det været svært for forskere at bestemme mikrobiomet i en T-shirt.
Det skyldes, at det er svært at trække bakterier ud af stof på en måde, så man kan bestemme både mængden, sammensætningen og mangfoldigheden af bakterierne.
Nogle forskere bruger metoder, hvor de putter hele T-shirts i en opløsning, der frigør bakteriernes DNA fra T-shirten, mens andre dyrker bakterierne fra stofprøven i et vækstmedium i laboratoriet for at øge antallet af bakterier til at analysere på.
Begge metoder har dog sine begrænsninger.
At analysere bakterier fra hele T-shirts er uhensigtsmæssigt af helt praktiske årsager, fordi det er svært at lave et laboratorie-setup, hvor man kan have 500 T-shirts stående i spande rundt om i laboratoriet for at hive bakterierne af dem. Desuden mister man vigtig information om, hvor i T-shirten hvilke bakterier befandt sig.
Det er også en dårlig idé at dyrke bakterierne i en petriskål, fordi det vil favorisere nogle bakterier og så ændre det relative forhold mellem de forskellige bakteriestammer.
”Vi arbejdede i ret lang tid på at udvikle den rette metode til at kunne gøre det her på en hensigtsmæssig måde. Men vi har udviklet en teknik, hvorpå vi kan tage et stykke stof på 10 gange 10 centimeter under armhulen, ekstrahere bakterierne fra stoffet og udføre 16S rRNA genamplifikation og kvantitativ PCR på dem for at bestemme både det absolutte antal bakterier samt den relative fordeling af forskellige bakterieslægter,” forklarer Mette Burmølle.
Forskningsprojekt udsprang af specialestudie
Hele forskningsprojektet udspringer faktisk fra et specialeprojekt, som den daværende studerende Eva Sterndorff skulle lave i samarbejde med Novozymes.
For at have noget at udføre sine analyser på bad hun 10 mænd (4 kontoransatte, 3 studerende, 2 cykelmekanikere og 1 politibetjent) om hver især at tage en T-shirt på og have den på i tre døgn, både nat og dag.
De forskellige T-shirts var af forskelligt materiale, nogle bomuld og andre polyester.
Efterfølgende benyttede Eva Sterndorff og forskerteamet den nyudviklede teknik til at analysere mikrobiomet fra de forskellige T-shirts.
De undersøgte både de T-shirts, som de 10 mænd havde haft på, T-shirts, der lige var pakket ud af fabriksindpakningen, og T-shirts efter vask med en mild sæbe uden enzymer.
”Vasken af T-shirts foregik på Novozymes, der har et helt specielt setup til at kunne vaske T-shirts på forskellige måder med eller uden de vaskepulverenzymer, der normalt tilsættes vaskepulver for at fjerne snavs og snask mere effektivt. I dette studie anvendte vi et mildt vaskepulver kun med sæbe, hvilket vil sige uden enzymer,” siger Mette Burmølle.
Forskelle mellem mennesker og mellem stoftyper
Resultatet af undersøgelsen afslørede forskellige forhold.
• Fabriksnye T-shirts i bomuld havde allerede et målbart mikrobiom, inden de overhovedet var taget i brug. På T-shirts i polyester var der ingen eller så få bakterier, at forskerne ikke kunne måle det.
• Den samlede mængde bakterier under armhulen på T-shirts ændrede sig ikke særligt meget ved vask med en mild sæbe. Bakteriesamfundets sammensætning ændrede sig, men ikke det totale antal bakterier.
• T-shirts i polyester akkumulerede flere bakterier ved brug end dem i bomuld. For brugte T-shirts, både bomuld og polyester, fandt forskerne kun et meget lille fald i den samlede mængde af bakterier efter vask med mild sæbe.
• Den mest afgørende faktor for mikrobiomets sammensætning og mangfoldighed er den personspecifikke.
”Resultaterne af studiet viser, at den absolut mest afgørende faktor er, hvem der har gået med T-shirten. Det bestemmer suverænt antallet af bakterier og sammensætningen,” siger Mette Burmølle.
Fremtiden kan byde på individualiserede vaskepulvere
Mette Burmølle forklarer, at den enkelte persons mikrobiom under armene i sig selv afgøres af en række faktorer, som siden hen smitter af på T-shirten.
Det inkluderer de iboende forskelle på mikrobiomerne mellem mennesker, forskelle i aktivitetsniveau og dermed mængden af sved under armhulen, genetik, kost, samt hvor man befinder sig i løbet af sin dag.
”Studiet var selvfølgelig meget lille, fordi det primært havde til hensigt at udvikle en metode til at trække bakterier ud af stof. Alligevel kan vi se nogle forskelle, og de forskelle kan muligvis være interessante for producenter af vaskepulvere eller af tøj. Man kan forestille sig, at vi i fremtiden ikke bare vælger vaskepulver til tøj efter farve, men i højere grad efter stoftype og også efter ens personlige mikrobiom,” siger Mette Burmølle.
”The T-shirt microbiome is distinct between individuals and shaped by washing and fabric type” er udgivet i Environmental Research. Mette Burmølle modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Biofilms as accelerators of co-evolution for improving bacterial consortia performance”.
