Vægtstigning i puberteten øger risikoen for hjertesygdom

Sundhed og velvære 10. feb 2026 6 min Associate Professor Jenny Kindblom Skrevet af Sybille Hildebrandt

Det er ikke overvægt i barndommen i sig selv, der øger risikoen for hjertesygdom senere i livet – men hvornår i opvæksten vægtøgningen sker. Børn, der når normalvægt inden ungdomsårene, har ikke forhøjet risiko som voksne, mens risikoen er højest hos dem, der først tager på i puberteten.

Interesseret i Sundhed og velvære? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Risikoen for at udvikle koronar hjertesygdom – som blandt andet dækker blodprop i hjertet og angina pectoris – begynder at opbygge sig langt tidligere i livet, end man hidtil har troet. Hvor sygdommene længe har været forbundet med alderdom, viser ny forskning, at kimen til sygdommen allerede bliver lagt i barndommen og de tidlige ungdomsår.

Når forskerne følger deltagere fra barndommen og frem til voksenlivet, tegner der sig et tydeligt mønster: Voksne, der havde overvægt som børn, men var normalvægtige som unge voksne, bliver ikke oftere ramt af koronar hjertesygdom end dem, der havde normalvægt hele vejen. Det tyder på, at kroppen til en vis grad kan “indhente” en høj vægt i barndommen – men ikke hvis vægtøgningen først sker i puberteten.

Den højeste risiko ses derimod hos dem, der var normalvægtige som børn, men tog på gennem puberteten og forblev overvægtige som unge voksne. De har en markant højere risiko for koronar hjertesygdom end både dem, der var normalvægtige hele vejen, og dem, der havde overvægt både som børn og som unge voksne – også når forskerne tager højde for forskelle i blandt andet socioøkonomi og helbred senere i livet.

Resultaterne udfordrer en udbredt antagelse i både forskning og forebyggelse: at risikoen for hjertesygdom fastlægges én gang for alle i barndommen. Det afgørende er, hvordan vægten udvikler sig i puberteten og frem mod den unge voksenalder.

“Overordnet viser studiet, at risikoen for koronar hjertesygdom ikke bliver fastlagt én gang for alle i barndommen. Det afgørende er, hvordan vægten udvikler sig frem mod den unge voksenalder, og vores data tyder på, at vi ikke ser nogen ekstra risiko hos dem, der har normalvægt som ung voksen, også selv om de har haft overvægt som barn,” siger Jenny M. Kindblom, overlæge i klinisk farmakologi ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset og professor ved Göteborgs universitet.

“Det er et meget håbefuldt forskningsresultat og vigtigt at få ud i samfundet. For det tyder på, at vi kan forhindre børn i at udvikle alvorlig hjertesygdom som voksne ved at forebygge overvægt i puberteten.”

Høster vægtdata fra gamle skolejournaler

Mistanken om, at hjertesygdom i voksenlivet hænger sammen med overvægt tidligt i livet, går årtier tilbage. Læger har igen og igen mødt midaldrende mennesker med blodprop i hjertet eller angina pectoris, som kunne fortælle, at de allerede som børn eller unge havde vejet for meget. Men hukommelsen er usikker, og kost, motion og andre vaner er vanskelige at genskabe præcist mange år senere. Skulle sammenhængen undersøges ordentligt, krævede det et mere pålideligt spor tilbage til barndommens krop.

Her blev forholdet mellem højde og vægt afgørende. Højde og vægt bliver målt systematisk gennem hele opvæksten og kan kombineres til et alders- og kønsspecifikt BMI, der viser, om et barns vægt ligger i normalområdet eller i overvægt. Netop derfor hører disse målinger til blandt de få oplysninger, der kan sammenlignes på tværs af generationer.

Jenny M. Kindblom og hendes kolleger brugte derfor vægtudviklingen som nøgle og gik bogstaveligt talt i arkiverne for at forstå sammenhængen mellem barndom, pubertet og hjertesygdom midt i livet. I kommunale skolejournaler fandt de årtiers registreringer fra skolesundhedstjenesten, hvor børn var blevet målt og vejet, suppleret med oplysninger fra session og helbredsundersøgelser i ungdomsårene.

På den måde kunne forskergruppen opbygge en stor kohorte med 103.232 mænd og kvinder født i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne, som blev fulgt fra barndom til midt i livet. For hver deltager blev vægten vurderet på to nøglepunkter: i 7–8-års-alderen og igen som ung voksen – 18 år for kvinder og 20 år for mænd.

Ud fra disse målinger beregnede forskerne BMI og klassificerede deltagerne som enten normalvægtige eller overvægtige, med grænser svarende til et BMI på mindst 25 hos voksne og alders- og kønsspecifikke grænser for børn.

Fire vægtforløb gennem barndom og pubertet

For hver deltager blev vægten vurderet både i barndommen og i den unge voksenalder. På den baggrund blev deltagerne placeret i ét af fire vægtforløb: normalvægtig både som barn og ung, overvægtig som barn men normalvægtig som ung, normalvægtig som barn men overvægtig som ung eller overvægtig både i barndom og ungdom.

Disse vægtforløb blev derefter koblet til de svenske sundhedsregistre, hvor diagnoser for koronar hjertesygdom registreres. Forskerne fulgte deltagerne fra den unge voksenalder og frem og kunne dermed se, hvem der senere udviklede sygdommen.

Studiet er et rent registerstudie, baseret på journaloplysninger og registrerede diagnoser, understreger Jenny M. Kindblom. Forskergruppen har derfor udelukkende baseret analyserne på objektive, prospektivt indsamlede målinger og registerdata. Det gør det muligt at følge meget lange livsforløb uden at skulle stole på hukommelse eller selvrapportering.

»Alligevel kan vi følge de samme mennesker fra skoletiden til voksenlivet ved at koble gamle skolejournaler med moderne sundhedsregistre via det svenske personnummer. På den måde kan vi skrue tiden tilbage og se, hvordan vægtøgning i puberteten går igen i de livsforløb, der ender med koronar hjertesygdom,« siger hun.

Puberteten som et sårbart tidspunkt

At det netop er vægtøgningen i puberteten, der ser ud til at være mest risikabel, peger ifølge Jenny M. Kindblom på en særlig sårbarhed i netop de år. Men hvad den præcist skyldes, kan studiet ikke give et entydigt svar på.

»Vi har indsamlede journaldata. Vi har ikke haft mulighed for at kigge på personernes kroppe eller tage biomarkører og sådan noget. Så her kan jeg kun spekulere,« siger hun.

Hendes bud er, at overvægt, der opstår i puberteten, belaster hjertet mere end overvægt tidligere i barndommen, fordi vægtøgningen falder sammen med markante biologiske forandringer. Kroppen begynder at danne kønshormoner, stofskiftet ændrer sig, og flere af kroppens systemer er samtidig under ombygning. Kombinationen af hormonelle forandringer og øget fedtmasse kan være med til at sætte gang i åreforkalkningsprocesser, der først giver symptomer mange år senere.

Samtidig understreger hun, at resultaterne primært siger noget om betydningen af overvægt og moderat overvægt. Der var meget få børn med svær overvægt i den undersøgte generation, som samtidig afspejler en opvækst i midten af det 20. århundrede, hvor både livsstil og vægtmønstre var anderledes end i dag.

»I praksis betyder det, at vores studie kan vise, hvornår i livet vægten ser ud til at belaste hjertet mest, men ikke hvordan skaden opstår. De konkrete biologiske mekanismer må andre, mere eksperimentelle studier afklare,« siger Jenny M. Kindblom.

Fra barndommens vægt til fremtidens forebyggelse

Selv om studiet ikke kan forklare de biologiske mekanismer bag sammenhængen, giver det forskerne et solidt udgangspunkt for at undersøge andre sider af hjertets sårbarhed. Den samme kohorte med historiske vægtdata og lange forløb i sundhedsregistrene kan bruges til at belyse mere end koronar hjertesygdom.

Ifølge Jenny M. Kindblom er forskergruppen allerede i gang med nye studier, der kobler vægten i barndom og ungdom til andre sygdomme og tilstande. De første analyser tyder på, at både graden af høj vægt, hvor længe den varer, og tidspunktet i livet spiller en rolle – og at mønstrene ikke nødvendigvis følger den samme logik som ved koronar hjertesygdom. På den måde er kohorten ved at tegne et mere nuanceret billede af, hvordan forskellige hjertesygdomme hver især hænger sammen med vægtudviklingen tidligt i livet.

På længere sigt håber hun, at viden om, hvornår i livet vægten belaster hjertet mest, kan bruges til at målrette både forebyggelse og behandling og til at flytte indsatsen tidligere i livet. Det kan for eksempel handle om at sætte tidligere ind med livsstilsindsatser i barndommen – og om at identificere de børn og unge, der bør følges tættere, fordi deres vægtforløb gør dem særligt udsatte.

For Jenny M. Kindblom handler resultaterne i sidste ende om at forstå – og forebygge – hvor hjertesygdom egentlig begynder. Hun peger på, at rødderne ofte findes længe før det første møde med hjertemedicinen – i de rammer, børn vokser op i, og i de hverdagsrum, hvor de bliver målt, vejet og mødt.

»Forebyggelse af hjertesygdom skal bygge på beslutninger på samfundsniveau. Det er et ansvar for politikere, myndigheder og dem, der planlægger sundhedsvæsenet,« siger hun og understreger, at indsatsen må række ud over det enkelte møde mellem patient og læge.

Hun ser derfor resultaterne som et stærkt argument for, at hjertemedicinere, praktiserende læger, skolelæger og sundhedsplejersker tænker forebyggelse sammen på tværs af alder. »I sidste ende handler det om at flytte indsatsen derhen, hvor den gør mest gavn – nemlig til de år, hvor hjertet stadig formes, længe inden den første brystsmerte melder sig,« siger hun.

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020