Fedme og et mildt COVID-19-forløb er risikofaktorer for, at man etablerer et svagt antistofrespons efter smitte med ny coronavirus. Det kan formentlig øge risikoen for at blive smittet igen.
Nogle mennesker har ikke sporbare niveauer af antistoffer i kroppen efter smitte med ny coronavirus.
Disse personer har formentlig heller ikke et godt forsvar mod at blive smittet igen.
I et nyt dansk forskningsprojekt kortlægger forskere fra Rigshospitalet, hvem der er i særlig risiko for ikke at etablere et godt antistofrespons efter et COVID-19-forløb. Det gælder især personer med svær overvægt eller et mildt sygdomsforløb.
Forskerne kortlægger også, hvor mange procent det drejer sig om.
Forskningsresultatet kan bruges til blandt andet at identificere dem, som man måske især skal være opmærksomme på, når smittebølgerne ruller.
”Det er et spørgsmål om at identificere, hvem vi skal passe på derude. Mange mennesker har været inficeret med COVID-19 og tror derfor, at de er beskyttet mod smitte igen. Men hvis de ikke har etableret et højt niveau af antistoffer, er de formentlig ikke så godt beskyttet, som de tror. I dette studie har vi identificeret, hvad der er risikofaktorer for ikke at have målbare antistoffer i blodet efter smitte, og hvor mange procent af de smittede det drejer sig om,” fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet Susanne Dam Poulsen.
Forskningen er offentliggjort i Microbiology Spectrum.
Antistoffer beskytter mod at blive smittet igen
Antistoffer mod virus er egentlig ikke altid kompliceret.
Når en person er blevet smittet med eksempelvis COVID-19, opbygger personen antistoffer i kroppen, og de antistoffer bliver hængende, efter virus er ude af kroppen igen. Formålet er at beskytte mod at blive inficeret endnu en gang.
Der er dog forskelle på antistofresponset mellem mennesker. Nogle mennesker laver mange antistoffer, andre kun ganske få, mens en tredje gruppe laver så få, at de slet ikke kan spores i blodet.
Disse personer er i teorien dårligere beskyttet mod at blive smittet igen.
”Det gælder både i forhold til tidligere smitte, men også i forhold til vaccinering. Opbygningen af antistoffer i kroppen er i et stort omfang med til at beskytte mod smitte. Det så vi blandt andet i forbindelse med den første smittebølge i Danmark i begyndelsen af 2020. Blev man smittet der, var man efterfølgende 80 pct. beskyttet mod at blive smittet i anden bølge,” forklarer en anden af forskerne bag studiet, klinisk assistent Omid Rezahosseini fra samme afdeling på Rigshospitalet som Susanne Dam Poulsen.
En lille del har ikke målbare antistoffer i blodet efter infektion
I det nye studie ønskede forskerne at finde ud af, om der var særlige kendetegn ved personer, som efter smitte med COVID-19 ikke havde målbare niveauer af antistoffer i blodet efterfølgende.
Til det formål indhentede forskerne data på i alt 36.583 sundhedsansatte.
Forsøgsdeltagerne fik taget blodprøver tre gange i løbet af undersøgelsesperioden for at finde ud af, om forsøgspersonerne havde målbare niveauer af COVID-19-antistoffer i blodet.
I løbet af undersøgelsesperioden fik 866 af forsøgsdeltagerne stillet en diagnose med COVID-19. Gennemsnitsalderen for denne del af undersøgelsesgruppen var 42 år, og 77 pct. var kvinder.
Videre undersøgelser af tilstedeværelsen af COVID-19-antistoffer i blodet hos dem, der fik stillet en diagnose med COVID-19, afslørede, at 2,4 pct. ikke havde målbare spor af antistoffer i blodet, fire måneder efter de havde haft COVID-19.
”Vi kan se, at langt de fleste danner antistoffer, og det er godt, fordi det indikerer, at man er beskyttet mod at blive smittet igen,” siger Susanne Dam Poulsen.
Svær overvægt og mildt sygdomsforløb giver få antistoffer
I det næste skridt i forskningen undersøgte forskerne, om der var specifikke kendetegn ved dem, der ikke udviklede et vedvarende antistofrespons efter smitte med COVID-19.
Omid Rezahosseini fortæller, at der findes nogle klassiske risikofaktorer for manglende etablering af et godt immunrespons. Det drejer sig blandt andet om høj alder og rygning.
Derfor justerede forskerne i deres analyse for disse allerede kendte risikofaktorer og fandt, at der yderligere var to risikofaktorer forbundet med lave niveauer af antistoffer. Disse risikofaktorer var svær overvægt (BMI over 30) og et mildt sygdomsforløb. Flere personer blandt de 2,4 pct. af forsøgsdeltagerne uden et målbart antistofniveau i blodet kunne sætte et hak ud for disse risikofaktorer sammenlignet med den del af forsøgsdeltagerne, som havde målbare antistoffer i blodet.
Svær overvægt øgede risikoen for ikke at have målbare antistoffer i blodet med 3,1 gange, mens mildt sygdomsforløb øgede risikoen med 6,6 gange.
”Det er indikation af, hvem man skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med smittebølgerne, selvom de allerede har været syge én gang med COVID-19. Det interessante her er også, at vi taler om sundhedsansatte, der er de mest udsatte i samfundet, når det kommer til risikoen for smitte. Det er de vigtige budskaber at komme ud med,” siger Omid Rezahosseini.
Susanne Dam Poulsen uddyber, at informationen specielt var vigtig, før vaccinerne kom på markedet, men at resultaterne faktisk afspejler det samme hos vaccinerede, hvor blandt andet svært overvægtige også ser ud til at være i risiko for at etablere et dårligere antistofrespons efter vaccinering.
”Det er de samme risikofaktorer, der går igen,” siger hun.
