Selvom psykiske sygdomme som ADHD eller skizofreni først bryder frem senere i livet, peger et nyt studie på, at kimen til dem ofte lægges allerede under graviditeten. Vi kan måske screene for genetisk disposition og sætte ind med interventioner, inden der opstår medicinsk behov, siger forsker.
Når personer udvikler tegn på neuropsykiatriske lidelser som ADHD, autisme, bipolar lidelse, skizofreni osv., har tilstandene ofte været mange år undervejs.
Faktisk har de ofte deres udspring meget tidligt i fosterudviklingen.
Det viser et nyt studie, hvor forskere for første gang har koblet enorme mængder enkeltcelledata om hjernens udvikling direkte sammen med kendte genetiske risikovarianter for psykisk sygdom.
Studiet viser, at neuropsykiatriske lidelser ofte har deres udspring allerede i graviditetens første trimester og i hjernens tidligste udvikling.
Forskningen viser også, hvilke celler der ofte er problemer med, når folk senere i livet udvikler neuropsykiatriske lidelser.
»Vi ved allerede, hvad der genetisk kan lede til øget risiko for udvikling af neuropsykiatriske lidelser. Med dette studie peger vi på, hvornår i fosterudviklingen denne genetiske risiko kommer i spil og i hvilke celler,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Konstantin Khodosevich fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Biological Psychiatry Global Open Science.
Kæmpe datasæt kortlægger hjernens tidlige svagheder
I studiet har Konstantin Khodosevich med sine kolleger indsamlet data fra den videnskabelige litteratur for at skabe det største datasæt af sin slags til at studere neuropsykiatriske lidelser.
Data bygger på enkeltcelle-RNA-sekventering – en metode der gør det muligt at aflæse aktiviteten i hver enkelt hjernecelle og se præcist, hvilke gener der er “tændt” og hvilke der er “slukket”.
I alt har forskerne inkluderet data fra undersøgelser af over en mio. enkelte celler.
Data har forskerne sammenholdt med viden om, at 127 genetiske varianter, altså variation i gener mellem mennesker, er associeret til øget risiko for udvikling af en lang række neuropsykiatriske lidelser fra ADHD og autisme til epilepsi, skizofreni og bipolar.
De 127 genetiske varianter handler om såkaldt copy number variation. Det svarer til, at et kapitel i en bog nogle gange bliver trykt to gange – eller helt udeladt. Sådanne små forskelle i DNA’et kan få store konsekvenser for, hvordan hjernen bliver bygget.
Copy number variation er i mange tidligere studier koblet til øget risiko for udvikling af neuropsykiatriske lidelser hos folk med enten flere eller færre kopier af de omtalte dele af arvemassen.
Spørgsmålet har været, hvornår variationen i generne kommer til udtryk og i hvilke celler.
Sygdomsspor ses allerede i graviditetens første måneder
Forskerne fandt, at de genetiske risikomarkører – de små signaler i arvemassen, der viser hvor risikoen ligger – især er aktive i hjernens allerførste udvikling, allerede i første trimester af graviditeten.
Det er altså der, at grundstenene bliver lagt til senere udvikling af neuropsykiatriske sygdomme.
Det gjaldt for alle de undersøgte neuropsykiatriske lidelser.
Selvom forskellene i generne ikke kan ses ved fødslen, bærer barnet dem med sig som en skjult arv, der først senere – i barndom eller ungdom – folder sig ud som psykiske symptomer.
For nogle mennesker betyder det, at de udvikler ADHD, mens det for andre kan resultere i meget mere alvorlig mental sygdom.
Forskerne identificerede også, hvilke celler der oftest er involveret, når der går udu i hjernens udvikling i første trimester af graviditeten.
Det handlede især om to typer celler: hjernens stamceller – selve byggestenene, der skaber nye celler – og neuronerne, som bliver til de elektriske “ledninger”, der forbinder hjernens netværk.
»Det tyder på, at der kan være forskellige veje til udvikling af neuropsykiatrisk sygdom. Nogle genetiske forstyrrelser vil skabe problemer allerede på stamcelleniveau, mens andre påvirker neuronerne, efter de har udviklet sig. Denne viden er relevant, fordi vi kan bruge den til at tænke i eventuelle behandlinger,« forklarer Konstantin Khodosevich.
Tidlig viden kan måske forebygge sygdom
For forskerne rejser resultaterne et håb: at ny viden om hjernens tidligste udvikling måske kan bruges til at forebygge psykiske sygdomme, før de får lov at bryde frem.
Han understreger, at han ikke selv er læge, men når det kommer til udvikling af neuropsykiatriske lidelser, kan der være mange fordele i at vide, at sygdommene vil udvikle sig, inden de gør det.
Ifølge forskeren åbner resultaterne et vindue, hvor man kan gribe ind, før sygdommene bryder frem – og måske forhindre, at mennesker overhovedet når at leve med mange års lidelse.
Det kan man eventuelt gøre medicinsk, men det er også muligt, at man kan hjælpe børn og unge med ikke-medicinske coping-strategier, så de bedre kan håndtere sygdommene, når de dukker op.
»Det handler ikke om, at vi skal screene alle for anlæggene for at udvikling neuropsykiatriske lidelser, men har man familiehistorik med mental sygdom, kan det give mening at følge unge tættere – lidt som man gør med børn i familier med diabetes eller hjertesygdom – og se på muligheder for at sætte ind tidligt. Hvis vi kan sætte tidligt ind – især hos børn i familier med risiko – kan vi måske ændre deres livsbane for altid og forhindre, at sygdommene nogensinde bryder ud,” siger Konstantin Khodosevich.
