Lungekræftens metastaser kan selv så næste bølge af kræft

Kræft dræber sjældent, fordi én svulst vokser ét sted, men fordi kræftceller river sig løs og slår sig ned nye steder i kroppen.

Men det har været svært at se, hvilken vej kræften tager gennem kroppen.

I det nye studie gjorde forskerne netop det hos patienter med ikke-småcellet lungekræft: De læste arvematerialet i både den oprindelige svulst og metastaserne – fra diagnose til død.

Metastaserne var ikke bare kopier af modersvulsten. De udviklede sig videre på egen hånd og kunne selv blive nye afsæt for det, der gør kræft dødelig.

“Det mest slående for mig var, hvor forskellige mønstrene var fra patient til patient,” fortæller klinisk lektor Sonya Hessey fra UCL Cancer Institute ved University College London.

Studiet er offentliggjort i Nature.

501 prøver afslørede kræftens rute

Studiet bygger på 501 vævsprøver fra 24 patienter – både fra den første svulst og fra metastaser forskellige steder i kroppen.

En stor del blev taget efter døden gennem obduktionsprogrammet PEACE. Så komplet et indblik er stort set umuligt hos levende patienter, fordi man normalt ikke kan tage prøver fra alle de steder i kroppen, kræften har nået. Derfor er det sjældent muligt at følge sygdommen fra start til slut.

Mønstret var tydeligt: Mere end halvdelen af metastaserne kom ikke direkte fra den oprindelige svulst, men fra andre metastaser. Mange af dem var altså ikke endestationer, men mellemstationer på kræftens vej gennem kroppen.

Hos knap to tredjedele af patienterne havde flere grupper af kræftceller fra modersvulsten desuden løsrevet sig hver for sig og grundlagt hver deres metastase. Fundet bygger ikke kun på ét genetisk stamtræ. Scanningerne viste samme rækkefølge, og særlige genetiske tab – forandringer, cellerne ikke bare får tilbage igen – fulgte cellerne videre.

“Vores data viser, at metastaserne ligesom den oprindelige svulst kan være en kilde til kræftceller, der fører sygdommen videre. Derfor kan de måske blive mål for behandling – ikke kun spor efter en kræftsygdom, der allerede har bredt sig. Kirurgi eller lokal behandling af en metastase kan måske mindske risikoen for nye angreb, men det skal afprøves i kliniske forsøg. Tidligere data tyder på, at strategien virker bedst hos patienter, hvor den oprindelige svulst er fjernet, og sygdommen kun vender tilbage få steder,” siger Sonya Hessey.

Jo længere metastasen sidder, jo farligere kan den blive

Tiden spillede også ind: Jo længere en metastase sad, jo større var sandsynligheden for, at den selv blev et nyt afsæt.

Det kan give et tidsvindue, hvor en metastase ikke bare er noget, lægerne kan se på en scanning, men noget de måske kan nå at stoppe, før den sender nye kræftceller videre.

Det passer med, at lokal behandling af få tilbageværende metastaser i nogle fase 2-studier har forbedret forløbet for patienter med spredt lungekræft. Billedet er dog ikke entydigt: Et nyere studie fandt ikke samme gevinst hos patienter, der især blev behandlet med immunterapi.

“Vores data er forenelige med, at der findes et vindue, hvor man kan gribe ind, før en metastase spreder sig videre. Udfordringen er, at vi ikke ved, om vinduet stadig er åbent, når metastasen kan ses på en scanning, eller om den allerede har sendt celler videre,” siger Sonya Hessey.

Metastaserne kan ændre sig, mens behandlingen prøver at ramme dem

Efter spredningen havde metastasernes arvemateriale også ændret sig markant. Det kan få betydning for, hvor længe behandlingen bliver ved med at virke.

De havde samlet nye kræftdrivende mutationer op, og nogle havde fordoblet hele deres arvemasse. Det passer med et billede, der også tegner sig i andre kræfttyper: Én biopsi kan være nok til at finde den mutation, der styrer valget af målrettet medicin, men ikke nødvendigvis hele udviklingen i de enkelte metastaser.

“Alle de mutationer, der var vigtige for behandlingsvalget, fandtes i alle kræftcellerne. Derfor var en enkelt prøve fra enten den oprindelige svulst eller en metastase nok til at vælge den rette målrettede behandling,” forklarer Sonya Hessey.

Samtidig viser fundene, at metastaserne stadig udvikler sig.

“Fordi hver metastase følger sin egen vej, kan resistens opstå forskelligt fra sted til sted. Derfor kan kombinationsbehandlinger være en fordel for patienter med udbredt sygdom,” uddyber hun.

Ustabile kromosomer kan hjælpe kræften længere væk

For det meste blev kræften i samme område af kroppen.

De grupper af kræftceller, der brød ud af brystkassen og slog sig ned i fjernere organer, skilte sig ud ved at have særligt ustabile kromosomer – altså mange større forandringer i arvematerialets struktur. brystkassen.

“Den ustabilitet gør formentlig kræftcellerne mere tilpasningsdygtige, så de lettere kan overleve i et fjernt organ end i lungen. Den kan også ændre, hvor synlige cellerne er for immunforsvaret. Nyere forskning har vist, at den slags kromosomforandringer kan bruges som markører for prognose og behandling, men vi ved endnu ikke, hvordan de skal bruges i klinikken,” siger Sonya Hessey.

Studiet bygger på relativt få patienter, og de fleste havde allerede været i behandling. Alligevel peger flere uafhængige dele af materialet samme vej: kræftcellernes slægtskab, metastasernes placering i kroppen, deres alder, scanningerne undervejs og kromosomforandringerne i de celler, der spredte sig længst.

Nu skal TRACERx EVO med flere patienter og bredere kriterier vise, om kræftens rute kan bruges til at forudsige, hvor sygdommen er på vej hen – og hvor den kan bremses.

“Vi håber, at den større skala og de bredere kriterier i TRACERx EVO kan vise, hvilke molekylære træk der forudsiger forskellige spredningsmønstre, og hvornår behandlingen holder op med at virke. Målet er at forudsige sygdommens forløb bedre og vælge den rigtige behandling til den enkelte patient, så vi kan bremse spredt lungekræft eller stoppe den i at udvikle sig videre,” siger Sonya Hessey.