Mennesker, der udsættes for de højeste niveauer af luftforurening, har cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle Parkinsons-demens eller Lewy-body sygdom som dem, der udsættes for de laveste niveauer. Forskere kan ikke bevise, at forurening er årsagen, men resultaterne tyder på, at en af de få risikofaktorer, som samfundet rent faktisk kan påvirke, kan have betydning for hjernens sundhed.
Hver indånding bringer ubudne gæster fra omgivelserne med ind i kroppens inderste. De mest snigende af dem er mindre end en tredivtedel af størrelsen på et sandkorn – mikroskopiske metalpartikler, rester fra afbrændte fossile brændstoffer og røg fra skovbrande. Forskere mistænker nu, at disse partikler kan være forbundet med udviklingen af bestemte former for demens.
Ved at sammenholde modeller for luftkvalitet med patientdata fra Danmarks nationale patientregistre fandt forskere ved Aarhus Universitet, at personer, der bor i områder med mere forurenet luft, oftere blev diagnosticeret med Parkinsons-demens og Lewy-body sygdom – to sygdomme, der fortsat bliver mere udbredte, mens flere andre store demenssygdomme ser ud til at have stabiliseret sig.
Deres resultater er offentliggjort i JAMA Network Open.
“Dette er en af de stærkeste sammenhænge, der er beskrevet mellem luftforurening og demens,” siger medforfatter Jakob Christensen, overlæge i neurologi ved Aarhus Universitetshospital og epidemiologisk forsker ved Aarhus Universitet. “Sammenhængen er så tydelig.”
Selvom forskerne understreger, at de ikke med sikkerhed kan sige, at luftforurening er årsagen til disse tilfælde af demens, peger resultaterne på, at myndighedstiltag potentielt kan mindske risikoen for demens hos store dele af befolkningen.
“Luftforurening er en af de ting, vi som samfund kan gøre noget ved,” siger Jakob Christensen.
Hvorfor bliver Parkinsons-relateret demens stadig mere udbredt?
Mange har hørt om de hjerneforandringer, der forbindes med Alzheimers sygdom. Færre har hørt om alfa-synuclein, et protein, der folder sig forkert og klumper sig sammen inde i nervecellerne hos mennesker med Parkinsons-demens og Lewy-body sygdom.
“Normalt vil cellen fjerne disse fejlfoldede proteiner, men af en eller anden grund holder cellerne op med at fjerne dem ved Parkinsons sygdom, og de ophober sig inde i cellerne. De er faktisk giftige,” forklarer Jakob Christensen. “Denne proces kan sprede sig til andre celler, og til sidst påvirkes en stor del af hjernen.”
Ved Parkinsons sygdom skader denne ophobning særligt de nerveceller, der producerer dopamin – et signalstof, som er afgørende for kroppens bevægelser. Det kan føre til stivhed, ændringer i gangmønstret og den karakteristiske rysten. Lewy-body sygdom kan give lignende fysiske symptomer, men også psykoser – især synshallucinationer, der kan være “meget foruroligende”, siger Jakob Christensen.
Mens antallet af nye tilfælde af visse former for demens, herunder Alzheimers sygdom og vaskulær demens, ser ud til at have stabiliseret sig, bliver Parkinsons-relateret demens og Lewy-body sygdom fortsat mere udbredte verden over. Forskere mistænker i stigende grad, at det moderne miljø kan være en del af forklaringen.
“Vi ved ikke, hvorfor antallet af nye tilfælde af disse sygdomme fortsat stiger, mens det ikke ser ud til at være tilfældet for de andre typer af demens,” tilføjer han.
En ny mistænkt træder ind i billedet
Forskere forsøger at forstå, hvad der udløser disse sygdomme, som samlet kaldes alfa-synucleinopatier. En del af svaret svæver måske rundt i luften omkring os – ikke som et sjældent giftstof, men som noget millioner af mennesker udsættes for hver dag.
“Der har i mange år været spekuleret i, at især Parkinsons sygdom hænger sammen med landbrug og brugen af pesticider,” siger Jakob Christensen.
Men i de senere år har studier i dyremodeller antydet, at luftbårne forureningspartikler kan fremkalde forandringer i hjernen, der minder om alfa-synucleinopatier. Det har givet forskerne en mulig biologisk forklaring på, hvorfor luftforurening kan være forbundet med disse sygdomme hos mennesker.
Hvordan kan den luft, vi indånder, skabe forandringer i hjernen? De mest problematiske luftforurenende stoffer er partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer, kendt som PM2,5. Til sammenligning er et sandkorn omkring 90 mikrometer i diameter. PM2,5-partikler er så små, at de kan undslippe kroppens forsvarssystemer og trænge helt ned i de mindste luftblærer i lungerne, videre ud i blodbanen og potentielt også nå hjernen.
Forskere mistænker, at PM2,5-partikler udløser betændelsestilstande i kroppen. Det kan svække blod-hjerne-barrieren – den beskyttende grænse, som normalt forhindrer bakterier, celler og andre stoffer i at trænge ind i hjernen – så andre stoffer lettere kan slippe igennem. Samtidig kan den kroniske betændelse i sig selv være med til at drive sygdomsudviklingen.
“Det er måske ikke direkte forureningen i sig selv,” forklarer Jakob Christensen. “Det kan være proteiner fra blodet, eller det kan være de tusindvis af molekyler, vi udsættes for i hverdagen. Det er ret svært at skille tingene ad.”
Afprøvning af teorien i et helt land
For at undersøge, om teorien også holder uden for laboratoriet, koblede forskerne to omfattende datakilder sammen: Danmarks nationale patientregistre og detaljerede luftkvalitetsmodeller, der beregner forureningsniveauet for hvert kvadratkilometer i landet. Målet var at finde ud af, om de mønstre, man ser i eksperimentelle studier, også viser sig i den virkelige verden.
Fordi alle danskere har et unikt personnummer, kan forskerne koble oplysninger om sygdom og bopæl med usædvanlig præcision.
Først identificerede forskerne alle danskere over 65 år, som mellem 2001 og 2021 havde fået diagnosen Parkinsons-demens eller Lewy-body sygdom – i alt omkring 6.800 personer. Derefter udvalgte de ti sammenlignelige kontrolpersoner for hver patient.
Ved hjælp af deltagernes adressehistorik beregnede forskerne, hvor meget luftforurening hver person havde været udsat for gennem de foregående ti år. De fokuserede især på PM2,5 og NO₂, en luftforurenende gas, der blandt andet udledes fra biltrafik, gaskomfurer og kraftværker. PM2,5 omfatter nogle af de mindste partikler, der dannes ved forbrænding, trafik og andre menneskelige aktiviteter.
Forskerne fandt, at højere eksponering for luftforurening var forbundet med en markant højere risiko for at udvikle disse former for demens. Resultaterne stemmer overens med det billede, som tidligere eksperimentelle studier har tegnet.
“Sammenlignet med personer, der er mindst udsat for luftforurening, er risikoen for disse former for demens mere end fordoblet blandt personer, der er mest udsat,” siger medforfatter Henriette Thisted Horsdal, epidemiolog ved Aarhus Universitet og specialist i registerbaseret forskning.
Mere luftforurening var forbundet med højere risiko
Sammenhængen var markant stærkere end den, forskerne tidligere har set for andre hjernesygdomme og psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, understreger Jakob Christensen.
Ét resultat overraskede forskerne. Lewy-body sygdom viste en langt stærkere sammenhæng med luftforurening end Parkinsons-demens. Faktisk var koblingen til Lewy-body sygdom konsekvent stærkere gennem hele analysen.
“Jeg ville have forventet, at sammenhængen ville være mere ens på grund af den fælles underliggende sygdomsmekanisme,” siger Thisted Horsdal. Begge sygdomme er drevet af det samme fejlfoldede alfa-synuclein-protein, hvilket gør forskellen uventet.
Samtidig er det værd at bemærke, at selv de højeste niveauer af luftforurening i Danmark sandsynligvis ligger under dem, som mennesker udsættes for i mange andre tætbefolkede dele af verden. Danmark har samtidig relativt lave niveauer af luftforurening i international sammenhæng.
Stærke indikationer – men endnu ikke bevis
På trods af de markante resultater er det for tidligt at konkludere, at luftforurening forårsager demens, understreger forskerne.
“Selvom vi har fundet disse stærke sammenhænge, kan vi ikke sige noget om årsagssammenhængen,” siger Thisted Horsdal. Hun advarer mod at “basere beslutninger på denne undersøgelse” uden yderligere dokumentation.
Forskerne leder stadig efter det afgørende biologiske bevis, der kan knytte luftforurenende stoffer direkte til udviklingen af disse demenssygdomme. Indtil videre kommer indicierne fra flere forskellige forskningsområder snarere end fra én enkelt afgørende mekanisme.
Selv Danmarks usædvanligt detaljerede data har desuden begrænsninger.
“Vi har målinger af forureningen der, hvor folk bor, men de arbejder måske på en fabrik eller udsættes for forurening andre steder,” siger Jakob Christensen.
Ifølge Jakob Christensen passer resultaterne ind i et større billede, der gradvist tegner sig på tværs af sundhedsforskningen. Luftforurening bliver i stigende grad betragtet som mere end et problem for lungerne. Det ses som en belastning af hele kroppen, der potentielt kan påvirke, hvordan vi ældes – også i hjernen. Resultater fra epidemiologi, eksperimentel biologi og miljøsundhed peger i stigende grad i samme retning.
“Det er svært at forestille sig en situation, hvor luftforurening ville være til gavn for dig. Prøv at undgå det.”
