Et nyt klinisk studie kortlægger den samlede byrde ved brug af anabolske steroider og peger på cirka fem års samlet brug som en kritisk grænse, hvor hjertet for alvor begynder at tage varig skade. Samtidig viser studiet, at brugerne i Danmark tilsammen udgør en gruppe med markant forhøjet forekomst af skjulte skader i hjertemusklen og forkalkninger i kranspulsårerne.
Jonas står foran spejlet i omklædningsrummet og ruller trøjen op. Mavemusklerne ligger som hårde fliser under huden, brystkassen fylder godt ud. I seks år har han bygget kroppen op med styrketræning og gentagne perioder med anabolske steroider. Det er syntetiske varianter af det mandlige kønshormon testosteron, som får musklerne til at vokse hurtigere. Først tog han dem i korte forløb, siden i længere perioder, hvor pauserne mest af alt føltes som en parentes.
Undervejs gled bivirkningerne fra det forbigående til det vedvarende: I begyndelsen mærkede han kun let uro og dårlig søvn. Det udviklede sig siden til en trykken for brystet. Siden kom en træthed, der ikke passede til en mand i midten af trediverne, og en krop, som lidt for ofte også svigtede kæresten i soveværelset. Han overvejede at bestille tid hos lægen, men frygten for at skulle forklare sit brug af ulovlige præparater fik ham til at lade være.
Jonas er en fiktiv case, men forløbet svarer til det, endokrinologerne på Odense Universitetshospital indimellem møder hos personer med et længerevarende forbrug af anabolske steroider.
På den baggrund har en forskergruppe gennemført et studie, der for første gang systematisk kaster lys over en gruppe, der ellers har været usynlig i sundhedsvæsenet. Forskergruppen ledes af Jan Frystyk, professor i endokrinologi ved Syddansk Universitet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, samt Caroline Kistorp, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open og viser blandt andet, at hjertet hos mange brugere bærer præg af et årelangt forbrug.
“Vores data tyder på, at ved længerevarende brug af anabolske steroider begynder hjertemusklen og kranspulsårerne for alvor at tage skade,” lyder det fra Jan Frystyk.
Ambitionen var at blive klogere på danske brugere af anabolske steroider, som han og hans kolleger vidste udgjorde en underbelyst gruppe, som sundhedsvæsenet kun i begrænset omfang har haft systematisk viden om. Og det er netop derfor, at han og hans kolleger ønsker at arbejde mere systematisk med dem.
Fra klinikkens mavefornemmelse til et nyt forskningsfelt
Interessen for steroidbrugerne opstod i ambulatoriet. Jan Frystyk, der i dag er i begyndelsen af 60’erne og har årtiers arbejde som endokrinolog bag sig, er uddannet i en tradition, hvor lærebøgerne primært handlede om klassiske hormonsygdomme. Med tiden oplevede han, at patientbilledet i klinikken forskød sig. Blandt de velkendte diagnoser dukkede en anden gruppe op: relativt unge patienter med udtalt træthed, svigtende sexlyst, nedtrykthed og meget lave testosteronniveauer.
“Vi fik henvisninger på mænd, som manglede testosteron, fordi de i mange år havde taget det i forbindelse med styrketræning. Og så snart de holdt op med at tage det, så manglede de det, fordi deres egen produktion var ophørt,” fortæller Jan Frystyk.
Her stod han med en patientpopulation, der ikke passede ind i de gængse diagnoser, og som sundhedsvæsenet havde svært ved at finde en systematisk tilgang til. Mange havde et længerevarende forbrug af anabolske steroider bag sig, uden at være registreret som brugere nogen steder. De passede arbejde og familie, trænede flittigt og dukkede kun op i systemet, når hormonbalancen eller hjertet begyndte at slå fejl.
Forskerne ved ikke præcist, hvor mange danskere der bruger anabolske steroider.
"Anti Doping Danmark anslår, at op mod 50.000 danskere har erfaring med fitnessdoping," siger Jan Frystyk.
“Næsten 50% af unge mænd i alderen 15-25 år mener det er okay at bruge steroider i forbindelse med styrketræning,” siger Caroline Kistorp og tilføjer, at brugere af steroider ikke har en patientforening på linje med personer med KOL eller diabetes. Der står ingen organisationer klar til at tale deres sag.
“Det er et argument for at se dem som en gruppe, der har samme krav på forståelse og behandling som andre, uanset at vejen dertil er gået via ulovlige præparater,” siger han.
Den kliniske mavefornemmelse – at der her stod en større, overset gruppe og bankede på – blev udgangspunktet for det forskningsprogram, som det nye studie er første led i. Det var årsagen til, at han opbyggede en tværfaglig forskningsgruppe om projektet sammen med Caroline Kistorp og kollegaer fra begge afdelinger og desuden ansatte læge Laust Frisenberg Buhl som ph.d.-studerende.
Sådan afslørede forskerne de skjulte hjerteskader
Allerede da forskergruppen skrev protokollen, inviterede Jan Frystyk og kolleger tidligere brugere af steroider ind for at drøfte, hvordan rekruttering og undersøgelser kunne foregå på en måde, som deltagerne fandt tryg. Erfaringen var, at mange brugere holdt sig væk fra systemet af frygt for konsekvenser og stigmatisering. For at nå dem valgte forskergruppen at rekruttere uden om hospitalerne og i stedet gå gennem de fora, hvor brugerne selv færdes.
“Derfor rekrutterede vi deltagere via hjemmesider, der giver brugere af steroider en platform for at udveksle viden og erfaringer,” forklarer han.
I den kliniske del af studiet samlede de godt 100 personer, der havde taget anabolske steroider i varierende perioder. Gruppen blev undersøgt efter et fastlagt program med spørgeskemaer, kliniske interviews, laboratoriemålinger samt avancerede hjerteskanninger til vurdering af både struktur og funktion - herefter blev deres data sammenlignet med styrketrænende kontrolpersoner, som aldrig havde brugt steroider.
Deltagerne fortalte fortroligt om, hvilke præparater, de brugte - i hvilke doser og hvor længe - oplysninger, der blev registreret uden for det almindelige journalsystem for at beskytte brugerne mod at få dette anført i deres journal.
Et kritisk knæk efter fem år
I analyserne lagde forskerne det antal år sammen, hvor brugerne reelt havde været på præparaterne, uanset om brugen havde været kontinuerlig eller i perioder. På tværs af data tegnede der sig et tydeligt mønster:
En tydelig grænse trådte frem: De, der samlet havde brugt steroider i mere end fem år, havde hyppigst forandringer i hjertemusklen, der blev fortykket og mere stiv, svarende til nedsat diastolisk funktion – og dermed en reduceret evne til at slappe af mellem slagene. Samtidig sås en øget forekomst af forkalkning i kranspulsårerne, mens deltagere med et kortere samlet forbrug oftere lå tættere på kontrolgruppen.
Justerede forskerne for klassiske hjerte-kar-risikofaktorer som blodtryk, rygning og kolesterol, kunne de ikke skille en helt ren, selvstændig effekt af steroiderne.
Alligevel stod billedet tilbage for Frystyk som klart: Langvarigt brug var tydeligt associeret med en markant højere forekomst af både strukturelle ændringer i hjertemusklen og forkalkning i kranspulsårerne – også hos fritidsatleter, der trænede ved siden af et almindeligt arbejdsliv og ikke indgik i eliteidræt.
“Selv hos dem, der var stoppet, så vi kun, at hjertemusklen i nogen grad kunne normalisere sig igen, mens forkalkningerne i kranspulsårerne så ud til at blive stående,” siger han.
Studiet udfordrede dermed den udbredte opfattelse i miljøet af, at skaderne forsvinder, når man holder pause eller stopper.
En af de mest tankevækkende observationer var, at selv mænd i begyndelsen af 30’erne allerede kunne have målbare tegn på forkalkninger i kranspulsårerne.
Studiet viste samtidig, at der blandt dem, som havde taget anabolske steroider, var der en markant større andel med forhøjet blodtryk og forstyrrede kolesteroltal sammenlignet med kontrolgruppen. Det understreger, at indtag af steroider både medfører strukturelle ændringer i hjertet og er stærkt forbundet med øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
Sundhedsvæsenet står over for en ny virkelighed
Resultaterne ændrede både forskernes billede af gruppen og den måde, de møder patienterne på i klinikken. Hvor fokus tidligere ofte lå på de hormonelle konsekvenser af steroidbrug, såsom svigtende sexlyst og vedvarende træthed, står hjertet nu lige så centralt i vurderingen.
“Vores resultater viser, at også fritidsatleter betaler en pris. Det er farligt at tage de her præparater, selv om man ikke konkurrerer på topplan,” siger Jan Frystyk.
For ham betyder det, at læger, der møder patienter med mange års steroidbrug, ikke længere kan tillade sig kun at fokusere på hormonerne eller blot rette op på lave værdier for testosteron. De skal også vurdere hjerte-kar-risikoen, undersøge for forkalkninger og sætte ind med målrettet behandling af blodtryk og kolesterol, hvor det er nødvendigt.
“Når vi møder patienter med mange års steroidbrug og problemer med rejsning og libido, kan vi ikke nøjes med at rette op på testosteronniveauet. Vi skal også undersøge, om de har forkalkninger og behandle hjerte, kolesterol og blodtryk, så vi får et mere samlet greb om patienten,” siger han.
Samtidig peger studiet på en gråzone i sundhedsvæsenet. Der findes detaljerede behandlingsvejledninger for de fleste andre hormonsygdomme, mens langvarige følger efter brug af anabolske steroider endnu ikke er beskrevet i retningslinjerne. Mange praktiserende læger står derfor alene med vurderingen af, hvad de skal gøre, når en patient fortæller om et langt steroidforløb og samtidig har symptomer fra både hormonsystem og hjerte.
Vejen mod et nyt behandlingstilbud
Næste skridt for Frystyk og kollegerne er at omsætte den nye viden til mere strukturerede behandlingsforløb. Sammen med overlæge og professor Caroline Kistorp på Rigshospitalet er de i gang med et klinisk studie, der systematisk skal afprøve mulige behandlingsstrategier til personer med mange års steroidbrug, som ønsker at stoppe. Målet er at udvikle mere standardiserede forløb for patienter, som har hormonforandringer og øget hjerterisiko efter langvarigt testosteronindtag.
Forskerne ser for sig udredning og behandling i specialiserede klinikker, hvor frygten for stigmatisering fylder mindre, og hvor erfaringer systematisk føres tilbage til de praktiserende læger, som ofte møder patienterne først.
Jan Frystyk er fuldt bevidst om, at han og kollegerne bevæger sig ind på et felt uden færdige retningslinjer at læne sig op ad. Patienterne har gjort noget ulovligt, men står nu med helbredskonsekvenserne, og i hans optik skærper det snarere end mindsker behovet for hjælp.
“Hvis vi kan bruge vores resultater til at forstå skaderne bedre og give de her personer et mere sammenhængende behandlingstilbud, er det i mine øjne ikke blot en mulighed, men en forpligtelse,” siger han.
“Illicit Anabolic Steroid Use and Cardiovascular Status in Men and Women” er udgivet i JAMA Network Open. Forskningen var støttet af Anti Doping Danmark, Odense Universitetshospital, OPEN laboratoriet ved Odense Universitetshospital, og Novo Nordisk Fonden.
