Længden og intensiteten af amning har betydning for barnets uddannelseslænge og senere indkomst

Jo længere og mere intenst en mor ammer sit nyfødte barn, des længere uddannelse får barnet, og des større bliver dets fremtidige indkomst.

Det er i hvert fald konklusionen i et nyt studie, hvori forskere har gennemgået data på næsten 85.000 personer, som de har fulgt i over 50 år.

Studiet viser, at de personer, hvor mor ammede længst, i gennemsnit har fået både en længere uddannelse, sjældnere er faldet uden for arbejdsmarkedet og gennemsnitligt er kommet til at tjene flere penge i livet.

Ifølge en af forskerne bag studiet skal resultatet ikke bruges til at slå de mødre, som af forskellige årsager ikke ammer deres børn længe eller fuldt ud, oveni hovedet, men sundhedsmyndigheder kan bruge resultatet, når der skal udstikkes vejledninger på området, og når der skal afsættes ressourcer til efterfødselshjælp samt besøg af sundhedsplejerske.

”Tidligere studier har vist, at længere amning er associeret til højere intelligens. Vi ville med dette studie undersøge, om denne højere gennemsnitlige intelligens også udmønter sig i længere uddannelse og ultimativt højere løn. Vores resultater viser, at det er tilfældet, og det kan være vigtigt at have med i betragtningerne, når sundhedsmyndigheder og sundhedsplejersker skal anbefale kvinder vedrørende amning,” fortæller seniorforsker Lise Geisler Bjerregaard fra Sektion for Epidemiologi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Public Health.

Undersøgt uddannelse og løn relateret til længden af amning

For at kunne belyse betydning af amningens længde og intensitet tog forskerne bag det nye studie fat i danske sundhedsplejerskejournaler fra København i perioden fra 1959 til 1967.

Disse sundhedsplejerskejournaler er blevet digitaliseret og indeholder blandt andet de informationer vedrørende amning, som sundhedsplejerskerne nedfældede omkring otte gange inden for barnets første leveår.

Typisk besøgte sundhedsplejerskerne de nyfødte børn og deres mødre otte gange i løbet af det første år.

Med data fra sundhedsplejerskernes journaler i hånden kunne forskerne opdele de 84.255 børn efter, om de var blevet ammet mindre end én mdr. mellem én og fem mdr. eller mere end fem mdr.

De kunne også se, om børnene var blevet ammet fuldt eller kun delvist.

Forskerne indhentede i tillæg data på mødrene i forhold til uddannelseslænge, da det også associerer sig til barnets uddannelseslænge og senere økonomi.

I de danske registre kunne forskerne genfinde børnene til alderen 50 år og se, hvor lang uddannelse de havde taget, og hvor meget de i gennemsnit tjente.

De opdelte børnene efter både længde af amning og mødrenes uddannelseslængde.

”Man skal huske på, at mulighederne for at amme sit barn var anderledes i 1950erne og 1960erne. Hvis en kvinde var på arbejdsmarkedet, var det slet ikke sikkert, at hun kunne amme sit barn, og det var heller ikke ”på mode” dengang. I dag er forholdene bedre, i hvert fald i Danmark, men kvinder har i mange andre lande stadig ikke gode forhold for at amme deres barn længe,” forklarer Lise Geisler Bjerregaard.

Markant forskel på at blive ammet lang eller kort tid

Resultatet af undersøgelsen viser en overraskende stor betydning af amning på uddannelseslængde, sandsynligheden for at få en længerevarende uddannelse og indkomst gennem livet.

For børn af mødre med kort uddannelse betød amning i mere end fem mdr. målt op mod amning i mindre end én mdr., at børnene gennemsnitligt tjente tæt på 28.000 kr. mere om året end gennemsnittet i alderen 25 til 50 år i 2015-kroner. Det svarer til omkring 10 pct. højere løn.

For børn af mødre med lang uddannelse var denne forskel lidt over 13.000 kr. om året.

På samme måde havde amning også betydning for uddannelseslængden hos barnet. De børn, der var blevet ammet i mere end fem mdr. af både mødre med kort og lang uddannelse, tog i gennemsnit en uddannelse, der var syv mdr. længere end de børn, der blev ammet mindre end én mdr.

I forhold til at få en lang uddannelse var der 46 pct., 28 pct. og 16 pct. større sandsynlighed for, at børn, der blev ammet mere end fem mdr. versus mindre end én mdr. og var født af mødre med henholdsvis lav, middel eller høj uddannelse, fik en længerevarende uddannelse.

Ydermere fandt forskerne, at de børn, der var blevet ammet i mere end fem mdr., havde 23 pct. lavere risiko for til alderen 50 år at stå uden for arbejdsmarkedet.

Endelig fandt forskerne en dosis-respons-sammenhæng, altså at længerevarende og mere intensiv amning ledte til både længere uddannelse, højere løn og mindre risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet.

”Jeg synes, at det er nogle bemærkelsesværdige tal, fordi forskellen er så stor på at blive ammet i kort eller lang tid selv om længderne i vores undersøgelse var relativt kort,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Har også betydning for sundhed og sygdom

Ifølge Lise Geisler Bjerregaard har amning mange fordele, og hun opfordrer mødre til at amme deres børn og følger anbefalingerne om at amme i i hvert fald et halvt år.

Hun pointerer dog også, at de kvinder, som ikke kan amme eller vælger ikke at amme, ikke skal blive stigmatiseret og skal støttes i deres valg af fodring. Både uddannelseslængde og løn er nemlig under indflydelse af alt muligt andet, end bare om man er blevet ammet eller ej.

Forskningen skal derfor primært bruges til at informere sundhedsmyndigheder om fordele om kvinder ammer deres børn i kort eller lang tid.

”Vores næste undersøgelse handler om at se på, hvad det betyder for helbredet gennem livet, om man er blevet ammet i kort eller lang tid. Der foregår rigtig meget forskning i betydningen af amning, og hvad det er ved modermælk, som er så sundt og fremmende for kognition. Vi ved blandt andet, at amning reducerer risikoen for sygdom og dødelighed, hvilket kan være særligt vigtigt i lavindkomstlande med høj børnedødelighed. Og så har undersøgelser af modermælk peget på langkædede flerumættede fedtsyrer som én mulig ingrediens bag den positive effekt, som amning har på kognition,” siger Lise Geisler Bjerregaard.