Hjertelæger gør klar til kunstig intelligens i klinikken

Kunstig intelligens presser sig frem overalt – også i hospitalernes korridorer.

For hjertelæger betyder det nye værktøjer, der hurtigt kan gennemgå EKG’er og røntgenbilleder og pege på tegn, som ellers kan være svære at opdage.

Og det er ikke småting, der er på spil: Hurtigere og mere præcise vurderinger kan i sidste ende betyde færre fejl, tidligere behandling – og potentielt liv reddet.

Teknologier, der før virkede langt ude i fremtiden, bliver nu afprøvet direkte i klinikken. Hvis de fungerer godt, kan de ændre den måde, hjertelæger arbejder på i det daglige.

En sådan algoritme baseret på kunstig intelligens er de i færd med at teste på alle kardiologiske afdelinger i Hovedstadsområdet og Region Sjælland i Danmark, og falder resultatet af forsøget positivt ud, kan det bane vejen for, at danske hjertelæger snart får en ny digital kollega.

Det er derfor nærliggende at spørge hjertelægerne, hvad de tænker om det, der meget snart bliver deres arbejdsliv – og om de mener, teknologien kan løfte den behandling, patienterne får.

Det er netop, hvad forskere har gjort.

“Over en bred kam er lægerne optimistiske og positivt indstillet omkring brugen af kunstig intelligens i deres arbejde. Det store slag omkring brugen af kunstig intelligens kommer, når vi får resultatet af studiet, der skal vise, at det også kommer patienterne til gavn,” fortæller læge og ph.d.-studerende Søren Albertsen Rand fra Hjerteafdelingen på Rigshospitalet.

Forskningen er publiceret i Ugeskrift for Læger.

Sådan virker den kunstige intelligens, lægerne skal bruge

En af de forskere, der har stået bag udviklingen af de kunstig intelligens-algoritmer, som i øjeblikket bliver testet i det danske sundhedsvæsen, er professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Algoritmerne fungerer ved at trække information fra patientjournalerne, kombinere den med nye prøver og målinger og derefter beregne sandsynligheden for forskellige forløb hos patienten.

Modellen er en såkaldt machine-learning-algoritme, der er trænet på tusindvis af tidligere patientforløb. Den genkender mønstre, som mennesker ofte overser, f.eks. kombinationer af blodprøver, symptomer og medicinhistorik, der tilsammen kan pege på et højere risikoniveau.

Den kan f.eks. give et realistisk skøn over risikoen for komplikationer det næste år efter en behandling som ballonudvidelse.

Modellen beregner bl.a. risiko for genindlæggelse, udvikling af hjertesvigt eller behov for ny intervention. Det er prædiktorer, som typisk kræver, at lægen gennemgår mange forskellige kilder manuelt.

Planen er, at algoritmen skal ligge i lægernes eksisterende it-systemer og hele tiden støtte lægerne i undersøgelser og beslutninger vedrørende den enkelte patient.

Hvad 60 danske hjertelæger egentlig mener om AI

I det omtalte studie har Søren Rand med sine kolleger fået 60 kardiologer, der arbejder på nogle af de afdelinger, hvor det store forsøg med brugen af kunstig intelligens bliver testet i øjeblikket, til at udfylde et spørgeskema vedrørende deres holdning til kunstig intelligens i deres arbejde.

Studiet er et tværsnitsstudie, hvilket betyder, at forskerne kun måler holdningerne på ét tidspunkt. Det kan derfor ikke afsløre, hvordan lægernes syn på teknologien udvikler sig, efterhånden som de får mere erfaring med den. Derudover er alle deltagere fra afdelinger, der allerede afprøver kunstig intelligens, hvilket kan betyde, at de er mere positive end læger andre steder i landet.

Studiet måler udelukkende lægernes forventninger og oplevede forberedelse – ikke om teknologien reelt forbedrer diagnoser, behandlinger eller patientforløb. Det kræver separate kliniske forsøg, hvor AI sammenlignes direkte med eksisterende praksis.

Spørgeskemaet handlede om, hvor meget lægerne stoler på teknologien, om de føler sig godt nok forberedt, og om de er klar til at bruge den i praksis.

Spørgsmålene blev besvaret i perioden fra september 2024 til december 2024.

Forskerne opdelte lægerne i dem med mere eller mindre end 10 års erfaring i klinikken.

“Den største bekymring er selvfølgelig, om kunstig intelligens overhovedet kan hjælpe læger med at opdage sygdomme tidligere eller hurtigere… ellers vil patienterne jo ikke få mere ud af det. Den anden bekymring er, om lægerne er klar til det, for er de ikke det, bliver det kliniske resultat ikke bedre,” forklarer Søren Albertsen Rand.

Tillid – men også tydelige forbehold

Studiet viser, at lægerne har tillid til, at teknologien rammer rigtigt og parate til at bruge den i deres arbejde.

Et vigtigt videnskabeligt spørgsmål er, om modellen er trænet på en population, der ligner de danske patienter tilstrækkeligt. Hvis træningsdataene kommer fra andre lande eller andre typer hospitaler, kan præcisionen falde, når algoritmen bruges i praksis.

Forskningen i andre lande viser, at AI-modeller kan være meget præcise i testmiljøer, men præstationen kan ændre sig, når de bruges på nye typer patienter eller hospitaler. Lægernes tillid er derfor betinget af, at algoritmen også fungerer stabilt i real-world-data fra Danmark.

“Helt overordnet set er jeg imponeret over resultatet. Jeg havde regnet med, at der måske ville være lidt modstand eller nogle forbehold, om ikke andet så blandt de ældre læger, men det så vi ikke. De ældre læger var lige så klar til at gå i gang med at benytte kunstig intelligens som deres yngre kollegaer,” siger Søren Albertsen Rand.

Klar til AI – men virker det også i praksis?

Søren Albertsen Rand vurderer, at læger generelt er klar til at arbejde med kunstig intelligens – uanset hvilket speciale de kommer fra.

“Men om vi skal bruge det, kan vi først svare på, når vi har resultaterne fra de store test, hvor teknologien bliver afprøvet direkte mod nuværende praksis,” siger Søren Albertsen Rand.

De kommende randomiserede forsøg bliver nu det afgørende punkt: Kan teknologien ikke bare forudsige, men faktisk forbedre patientforløb i den virkelige verden?

Hvis svaret er ja, står Danmark foran et af de største skift i hjertebehandlingen i årtier.

Hvis svaret er nej, må AI tilbage på tegnebrættet.