Flere studier har efterhånden slået fast, at knuste klipper fra Grønland besidder nogle egenskaber, der gør dem særligt interessante i forhold til at øge kvaliteten af jord på marker i Afrika. Et nyt studie viser, at det dog ikke skyldes, at de knuste klipper gør jorden bedre i stand til at holde på vand.
Gennem tusinder af år har indlandsisen i Grønland kværnet løs på undergrunden og skabt et fint pulver, der har fået betegnelsen gletsjermel.
Dette fine pulver har mange interessante egenskaber. For eksempel er det rigtig godt til at tage CO₂ ud af atmosfæren, og så er det eminent at blande op med jord og derigennem øge kvaliteten af landbrugsjord.
Netop knuste klipper fra undergrunden er da også årsagen til, at nogle af verdens bedste landbrugsjorder ligger på den nordlige halvkugle. De opstod, da gletsjere under den seneste istid knuste de underliggende klipper og efterlod en masse gletsjermel i Europa og Nordamerika. Det har vi stadig fordel af i dag.
Forskere har længe vidst, at mineralerne i de knuste klipper gør gletsjermel velegnet til at øge kvaliteten af landbrugsjord, men forskerne havde også en idé om, at gletsjermel øgede jordens evne til at holde på vand og også derigennem forbedrede betingelserne for plantevækst.
Den teori sparker et nyt studie dog til hjørne.
Selvom gletsjermel ser ud til at gøre planter bedre i stand til at udholde tørke på marker i Afrika, skyldes effekten ikke, at gletsjermel gør jorden mere vandholdig.
»Det er ikke en stor overraskelse, men det er alligevel superinteressant, fordi det sender os tilbage i tænkeboksen for at finde på andre forklaringer på, hvorfor gletsjermel gør planter bedre til at håndtere vandmangel,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor Minik Rosing fra Globe Institute ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i European Journal of Soil Science.
Øger udbyttet på marker med op til 50 pct.
Gletsjermel findes overalt i Grønland, og inden for de seneste år har forskere fået øjnene op for, at der på den måde findes en lettilgængelig ressource i overflod, og at den kan hjælpe med både at tackle klimaudfordringerne og fødevaremangel i Afrika.
Forskning fra Minik Rosings forskningsgruppe har blandt andet vist, at gletsjermel kan øge udbyttet fra marker i Ghana med op til 50 pct. og på marker i Danmark med op til 30 pct.
Ét ton gletsjermel kan desuden optage 250 kilo CO₂, bare ved at man spreder det på en mark.
I det nye studie ønskede forskerne at komme dybere ned i forståelsen af, hvorfor gletsjermel er så gavnligt for plantevækst, og hvilken rolle det spiller for planters vandtolerance.
»Vi laver alle mulige forsøg med gletsjermel for at blive klogere på dets egenskaber og potentiale, men i dette forsøg har vi specifikt kigget på betydningen for jordens evne til at holde på vand,« forklarer Minik Rosing.
Har ingen effekt på jordens vandindhold
I studiet, der blev udført i Ghana, undersøgte forskerne, om potter med jord blev bedre til at holde på vand, hvis der blev blandet gletsjermel op i jorden.
Det kunne forklare, hvorfor planter, der vokser i en blanding af gletsjermel og jord, klarer sig bedre under ekstrem tørke sammenlignet med planter, der blot vokser i jord.
Forsøgene viste dog, at det kun gjorde en marginal forskel for jordens evne til at tilbageholde vand, om jorden var blandet med gletsjermel eller ej.
Altså må noget andet være forklaringen på, at planterne klarer sig bedre.
»Det er ikke her, at hunden ligger begravet. Vi kunne se en lille effekt, men den var ikke så væsentlig, at det kunne forklare forskellen,« siger Minik Rosing.
Der må være en anden forklaring
Ifølge Minik Rosing må noget andet være forklaringen på, at planter klarer sig bedre, når der er blandet gletsjermel i jorden.
Denne forklaring kan måske være, at planterne i sig selv bliver bedre til at håndtere tørken, når der er flere næringsstoffer i jorden, og de dermed skal bruge mindre energi og mindre af det livsnødvendige vand til at trække det ud af jorden.
Tidligere undersøgelser fra forskningsgruppen har også vist, at behandling med gletsjermel har større positiv effekt på plantevækst sammenlignet med kunstvanding.
Den bedste effekt opnåede forskerne ved brug af både gletsjermel og kunstvanding.
»Vi kan konkludere, at gletsjermel gør planter bedre rustet til at håndtere vandmangel, men vi kan endnu ikke forklare hvorfor. Det skal fremtidige studier vise. Mit eget bud er, at effekten skyldes, at planterne skal bruge mindre energi på at indsamle næringsstoffer, og så må vi se, om vi i nogle nye studier kan underbygge den teori,« siger Minik Rosing.
