Gener kan forbinde skærmvaner og mental sundhed, viser stort studie

Nogle familier er forsigtige med alkohol eller spil, fordi afhængighed kan være arveligt. Kunne noget lignende gælde overdreven skærmbrug – som i dag er en af de mest udbredte former for adfærd blandt unge?

"Folk tror ofte, at skærmbrug udelukkende er et spørgsmål om valg. Men hvis genetikken spiller en rolle, bliver billedet mere komplekst. Så er det måske ikke helt et frit valg," siger hovedforfatter Evgeniia Frei, biomedicinsk forsker ved Universitetet i Oslo, som undersøger genetikken bag mental sundhed.

Den nye forskning peger på, at der faktisk kan være en biologisk komponent. Studiet tyder på, at den tid, teenagere bruger foran skærme, delvist kan afspejle, hvordan hjernen regulerer opmærksomhed, belønning og humør.

For at undersøge dette gennemførte forskerne en genomomfattende associeringsundersøgelse – en metode, hvor man scanner tusindvis af menneskers DNA for små genetiske variationer – og identificerede varianter, der er forbundet med skærmadfærd.

Resultaterne betyder ikke, at skærmtid forårsager psykiske lidelser, understreger forskerne. I stedet peger analysen på, at en fælles biologisk sårbarhed kan påvirke både skærmadfærd og risikoen for lidelser som ADHD eller depression. Dermed kan skærmvaner i nogle tilfælde afspejle dybere forskelle i, hvordan hjernen regulerer adfærd.

Fra fødsel til teenageår: sådan kortlagde forskerne skærmvaner

Tendenser i skærmadfærd på tværs af generationer er stadig stort set uudforskede – ikke mindst fordi digitale medier kun har været en del af hverdagen i få årtier. Fjernsynet kom først ind i norske hjem i 1960’erne, og blot 60 år senere bruger næsten alle under 80 år flere timer dagligt foran en skærm, siger medforfatter Olav Smeland, psykiater ved Oslo Universitetssygehus og forsker i genetikken bag psykiske lidelser.

"Vi ved faktisk ikke særlig meget om det endnu. Samtidig ser vi en interessant sammenhæng med psykiske lidelser blandt unge," siger han.

"Nogle former for skærmadfærd kan blive vanedannende," tilføjer Evgeniia Frei og nævner diagnoser som spilforstyrrelse og internetafhængighed. Det rejser et bredere spørgsmål: Hvorfor bliver nogle unge langt mere tiltrukket af skærme end andre – selv når de vokser op i lignende miljøer?

For at undersøge, om skærmvaner kan have en biologisk komponent, analyserede Frei og hendes kolleger DNA- og adfærdsdata fra mere end 16.000 teenagere i den store norske Mor-, Far- og Barn-kohorte. Forskerne anvendte derefter flere komplementære genetiske analyser for at teste, om det samme mønster viste sig på tværs af forskellige statistiske metoder.

Fra navlestrengsblod til skærmvaner i teenageårene

Børnenes DNA blev indsamlet fra navlestrengsblod ved fødslen i begyndelsen af 2000’erne. Senere blev disse genetiske data sammenholdt med oplysninger om deres skærmvaner i teenageårene.

Da deltagerne var 14 år gamle, blev de bedt om at anslå, hvor meget tid de brugte på skærme på en typisk hverdag – herunder tv, computerspil og sociale medier.

Selvrapporterede data er "ikke ideelle", siger Frei, fordi mennesker ofte undervurderer eller overvurderer, hvordan de bruger deres tid. "Men indtil videre er det ofte det bedste, vi har."

Forskerne sammenholdt også de unges skærmvaner med oplysninger fra det norske sundhedsvæsen for at undersøge, om bestemte mønstre i skærmbrug overlappede med psykiske diagnoser. Analysen afslørede et markant genetisk sammenfald mellem skærmvaner og psykiske diagnoser.

Gener virker som en lysdæmper for skærmbrug

Analysen viste, at skærmadfærd til en vis grad er arvelig. "Vi fandt, at genetik spiller en rolle for, hvordan mennesker bruger skærme," siger Evgeniia Frei. Signalet gik igen i to forskellige metoder til at estimere SNP-baseret arvelighed, hvilket styrker vurderingen af, at fundet ikke blot skyldes statistisk støj.

Som mange andre komplekse træk ser skærmadfærd ud til at være polygen – altså påvirket af mange gener, der tilsammen former adfærden. I stedet for ét enkelt gen, der fungerer som en tænd/sluk-knap, virker hundredvis eller tusindvis af små genetiske variationer – SNP’er – mere som en lysdæmper, der gradvist kan skubbe adfærden i retning af mere eller mindre skærmbrug.

"At have en eller to af disse varianter betyder ikke så meget," siger Olav Smeland. "Men når de ophobes, kan de påvirke, hvordan mennesker interagerer med skærme."

Teenagere, der rapporterede mere skærmtid, havde i gennemsnit flere af disse genetiske varianter. Hver variant har kun en meget lille effekt i sig selv, men tilsammen kan de subtilt påvirke adfærden – lidt som når man drejer på en lysdæmper.

Når skærmvaner kobles til psykiske diagnoser

Ud over loci – genetiske positioner i arvemassen, hvor bestemte varianter forekommer – som tidligere er blevet sat i forbindelse med skærmbrug, identificerede forskerne tre nye loci, der specifikt var knyttet til brug af sociale medier.

Forskerne sammenlignede derefter signalerne med data fra UK Biobank. Her viste nogle af de samme genetiske mønstre sig i samme retning, hvilket gav foreløbig støtte fra en uafhængig population.

Da forskerne sammenholdt skærmadfærd med registrerede psykiske diagnoser, begyndte et tydeligere biologisk mønster at tegne sig.

Analysen viste et genetisk sammenfald mellem skærmadfærd og flere psykiske lidelser – hvilket tyder på, at nogle af de samme genetiske faktorer påvirker både mental sundhed og skærmvaner.

Det samme mønster så man også i følsomhedsanalyser, hvor teenagere med psykiatriske diagnoser blev udelukket, hvilket tyder på, at mønsteret ikke kun skyldes allerede diagnosticerede tilfælde.

Genetisk disposition for ADHD var forbundet med mere tid brugt på gaming, tv og kommunikation med venner på sociale medier. Samtidig var genetisk disposition for svær depression og alkoholmisbrug forbundet med mere tid på sociale medier.

Samlet peger mønstrene på, at nogle af de samme genetiske påvirkninger kan spille en rolle både for mental sundhed og for, hvor meget tid unge tilbringer foran skærme.

Hvad betyder resultaterne for unges mentale sundhed?

Overlapningen mellem skærmadfærd og psykiske tilstande afspejler sandsynligvis en fælles genetisk sårbarhed snarere end en direkte årsagssammenhæng, siger Olav Smeland. Det peger på, at de samme hjernesystemer, som regulerer opmærksomhed, belønning og humør, også kan påvirke, hvor stærkt mennesker reagerer på digitale medier.

"De børn, der har en højere genetisk risiko for ADHD, er også de børn, der i gennemsnit bruger mere tid på spil og sociale medier."

Forskerne understreger, at det endnu er for tidligt at udpege den præcise biologiske mekanisme. En mulighed er, at forbindelsen involverer hjernens belønningssystemer eller den måde, mennesker bearbejder signaler fra omverdenen på.

Yderligere analyser fandt ikke klare tegn på direkte årsagssammenhænge, og nogle sammenhænge blev svagere, når forskerne tog højde for uddannelsesniveau. Det tyder på, at de genetiske forbindelser mellem skærmvaner og mental sundhed er komplekse snarere end enkle eller énvejskoblede.

En bedre forståelse af disse sammenhænge kan hjælpe klinikere med at identificere unge, der kan være særligt sårbare – både over for intensiv skærmbrug og for psykiske problemer.

Skærmvaner kan være et tidligt signal om sårbarhed

Evgeniia Frei vurderer, at fremtidige studier, der fokuserer på specifikke psykiske lidelser, sandsynligvis vil afdække mere præcise mønstre.

"Det kan være vigtigt at gennemføre mere detaljerede og målrettede studier – også selv om de bliver mindre," siger hun.

Samlet set peger resultaterne på, at skærmadfærd kan fungere som et tidligt signal om sårbarhed, siger Olav Smeland – et signal, der kan afspejle dybere biologiske forskelle i opmærksomhed, belønning og humør.

Konklusionen hviler ikke på ét enkelt resultat, men på flere sammenfaldende spor af evidens: estimater af arvelighed, genetisk sammenfald med psykiske lidelser, resultater fra følsomhedsanalyser og foreløbig bekræftelse i en uafhængig kohorte.

Ifølge Smeland bør psykiatriske behandlere derfor begynde at spørge mere systematisk ind til unges skærmvaner under kliniske vurderinger.

"Vi er nødt til at begynde at være opmærksomme på det."