Flere og flere kvinder får fødselsdepressioner

Der er i dag mere fokus på fødselsdepression, end der nogensinde har været før.

Tidligere anerkendte man måske heller ikke i samme grad, at det at blive forældre ikke altid er en dans på roser, men at det ofte også er hårdt for psyken.

Nu viser et nyt studie, at der inden for de seneste 20 år er sket en stigning i antallet af kvinder, der udvikler fødselsdepressioner.

Studiet viser også, at der helt generelt har været en stigning i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, der udvikler depressioner, men lige når det kommer til fødselsdepressioner, er stigningen båret af nogle bestemte grupper, der ser ud til at være særligt hårdt ramt.

Ifølge en af forskerne bag studiet peger det i retning af nogle grupper, som man måske skal have et ekstra øje på.

”Det er overraskende, at nogle bestemte grupper bærer stigningen i mødre, som udvikler fødselsdepression. Dem skal vi være opmærksomme på og også kigge mere ind i, hvorfor de udvikler fødselsdepression, og om der kan gøres noget for at forebygge det eller tilbydes støtte i en meget sårbar tid,” fortæller ph.d.-studerende Sofie Dyekær Egsgaard fra Forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri ved Region Syddanmark og Syddansk Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Affective Disorders.

Undersøgt alle danske fødsler i 20 år

I studiet har Sofie Dyekær Egsgaard brugt de nationale danske sundhedsregistre til at identificere diagnoser med depression blandt kvinder i perioden fra 2000 til 2022.

Hvis en depressionsdiagnose blev givet til en kvinde inden for seks mdr. efter en fødsel, karakteriserede forskerne diagnosen som værende en fødselsdepression.

Forskerne benyttede også indløsninger på antidepressiv medicin som markør for depression eller fødselsdepression.

Forskerne matchede de fødende kvinder 1:5 med kvinder fra baggrundsbefolkningen og kunne på den måde sammenholde udviklingen i fødselsdepressioner med udviklingen i depressioner generelt blandt kvinder i den fødedygtige alder.

De kunne ud fra deres data se, hvordan forekomsten af fødselsdepressioner og depressioner blandt kvinder i den reproduktive alder havde steget over den 22 år lange undersøgelsesperiode.

I studiet analyserede forskerne data efter 1.133.947 fødsler (i alt 669.101 mødre) og 5.669.735 matchede kvinder fra baggrundsbefolkningen (i alt 1.165.505 unikke kvinder).

Stor stigning i fødselsdepressioner de seneste 20 år

Resultatet peger på en klar stigning i andelen af kvinder med fødselsdepression og depression i perioden fra 2000 og fremefter.

Som eksempel var incidensen af fødselsdepressioner i år 2000 27,3 pr. 10.000 personår.

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en given tidsperiode, som inden for denne type forskning ofte opgøres i personår, og hvor ét personår svarer til ét års observation.

Incidensen af fødselsdepressioner var i 2022 steget til 42,7 pr. 10.000 personår.

I baggrundsbefolkningen var andelen af kvinder, som fik stillet en diagnose med en depression, også steget fra 13,3 pr. 10.000 personår i 2000 til 22,9 pr. 10.000 personår i 2022.

”Overordnet ser vi, at forekomsten af både fødselsdepressioner og depressioner blandt kvinder i den fødedygtige alder stiger. Vi ser også, at forekomsten af fødselsdepressioner er højere end forekomsten af depressioner over hele perioden, og det er også forventet,” siger Sofie Dyekær Egsgaard.

Særlige grupper står bag stigningen

Man kunne få den tanke, at den observerede stigning i andelen af kvinder, der udvikler en fødselsdepression, kunne hænge sammen ned den generelle stigning i andelen af kvinder i den fødedygtige alder, som udvikler depression, men så ligetil er tingene ikke.

Forskerne gjorde nemlig også det, at de lavede opdelte analyser på kvinderne efter alder og undersøgte, om resultaterne var forbundet med, om mødrene var førstegangsfødende eller havde født flere børn.

Da forskerne gjorde det, tegnede det et lidt andet billede, nemlig at forekomsten af depression blandt kvinder i den fødedygtige alder overvejende var båret af en stigning af depression blandt yngre kvinder.

Omvendt fandt forskerne, at stigningen i kvinder, der udviklede en fødselsdepression, overvejende var sket blandt ældre mødre, hvorimod udviklingen blandt yngre mødre var mere stabil over tid.

På samme måde fandt forskerne også, at stigningen i fødselsdepressioner ligeledes var båret af en større stigning blandt førstegangsfødende mødre sammenlignet med mødre, der havde født flere børn.

”Når vi laver denne form for beskrivende studier, kan vi ikke forklare, hvorfor vi finder det, som vi finder. Vi kan bare konstatere, at tallene peger på, at ældre kvinder og førstegangsfødende ser ud til at have en øget sårbarhed overfor udvikling af fødselsdepression over tid,” forklarer Sofie Dyekær Egsgaard.

Formentlig kun toppen af isbjerget

Sofie Dyekær Egsgaard mener, at studiet kan være hypotesegenerende for flere studier, der kan se nærmere ind i, hvorfor netop disse to grupper af mødre ser ud til at være ekstra sårbare over tid efter en fødsel.

Flere studier kan også belyse, hvorfor der er sket den stigning i andelen af kvinder, som udvikler fødselsdepression i dag sammenlignet med for 20 år siden.

Er det hårdere at blive mor i dag sammenlignet med tidligere, eller er kvinders mentale helbred ikke lige så robust, som det var før i tiden?

”Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det her er en sygdom, som er stigende, og vi skal være opmærksomme på at kunne identificere de nye mødre, der har det svært, især når vi kan se, at flere mødre oplever at få en fødselsdepression i dag sammenlignet med tidligere. Det er en livsomvæltende situation at stå med et nyt barn, og det er derfor vigtigt, at vi kan hjælpe dem, der har det svært i den situation,” siger Sofie Dyekær Egsgaard.

Hun uddyber, at tallene i studiet formentlig kun er toppen af isbjerget, idet forskerne kun har data på de kvinder, som har søgt og fået hjælp for deres udfordringer i mentalsundhed i psykiatrien eller fået medicin i forbindelse med depression eller fødselsdepression.

”Der vil også være mange kvinder, som oplever at få en fødselsdepression, men hvor det ikke er så alvorligt, at de ender i psykiatrien eller skal have medicin for det. Mødre med fødselsdepressioner, der behandles lokalt i kommunerne, fremgår heller ikke i sundhedsregistrene, og derfor kan det forventes, at forekomsten af fødselsdepressioner i virkeligheden er langt højere end vores resultater viser,” siger Sofie Dyekær Egsgaard.