Svær overvægt er ikke lige farlig for alle. Nogle udvikler følgesygdomme – andre gør ikke. Hvor stor risikoen er for den enkelte, ligger skrevet i vores gener. Og et nyt studie viser, at det allerede kan ses hos børn.
Jens er 47 år og vejer 140 kilo. Hans BMI placerer ham som svært overvægtig – og sådan har det været siden de tidlige voksenår, hvor fedtet begyndte at sætte sig omkring maven. I dag mærker han det hver gang, han rejser sig fra sofaen.
Trappen til lejligheden på tredje sal er blevet en daglig kamp.
Flere i hans omgangskreds har fået følgesygdomme til deres overvægt. En ven fra skoletiden har udviklet type 2-diabetes, og en tidligere fodboldkammerat døde som 52-årig af en blodprop. Og selv om Jens løbende får tjekket kolesteroltal og blodtryk hos lægen, er han stadig meget bekymret for, om han kommer til at lide samme skæbne.
Men nu viser et nyt internationalt studie med base på Københavns Universitet, at fremtiden måske slet ikke ser så sort ud, som han går og tror. Studiet viser nemlig, at der kan være en reel chance for, at han er udstyret med en genetik, som gør ham modstandsdygtig over for de respektive følgesygdomme af svær overvægt lige fra type 2-diabetes til hjertekarsygdomme.
Måske ser han ind i en lysere fremtid, end han tror.
Og Jens er langt fra alene – den nye forskning, der måske kan ændre hans fremtid, kan også ændre måden, læger verden over forstår svær overvægt på.
En ny måde at se svær overvægt på – ikke én sygdom, men mange
Studiet, der er gennemført ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, viser, at svær overvægt ikke altid udløser en øget risiko for følgesygdomme. Risikoen er individuel og er i høj grad bestemt af det enkelte menneskes genetiske profil.
Så kender man den enkelte persons genetiske profil, ved man også, hvilken type svær overvægt de risikerer at blive ramt af på sigt, altså om den er farlig eller mere uskadelig. Det giver en helt ny måde at inddele svær overvægt på, som man kan bruge til i højere grad at sætte ind med forebyggelse og behandling.
Og det er netop sådan en inddeling, som forskerholdet har lavet og for nylig også publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. I spidsen for studiet står den belgiske topforsker Ruth Loos, der som professor i genetisk epidemiologi på forskningscentret på Københavns Universitet bruger al sin tid på at kortlægge genetiske og biologiske årsager til svær overvægt og deres følgesygdomme.
"Vores studie gik ud på at underinddele svær overvægt, for ikke alle med svær overvægt har samme type. Nogle har følgesygdomme, andre har ikke," pointerer Ruth Loos og fortsætter:
“Når vi tænker på svær overvægt, handler det ikke kun om behandling, men også om forebyggelse. Jo tidligere man ved, hvad man genetisk set er disponeret for, jo tidligere kan man handle.”
Hun fortæller, at mange kroniske sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk først viser sig senere i livet.
“Hvis du får 40 år til at forebygge og leve sundt, kan du ofte undgå dem. Svær overvægt er derimod en sygdom, der ofte opstår tidligt – derfor er tidlig viden og handling helt afgørende,” påpeger hun.
Kortlagde mønstre ud fra historisk stor datamængde
Forskerne ville finde ud af, hvorfor nogle mennesker med overvægt slipper for de sygdomme, andre udvikler. Til det brugte de UK Biobank, en enorm samling af genetiske og helbredsmæssige oplysninger fra næsten en halv million voksne.
I stedet for at dele deltagerne op i grupper skabte de en række biologiske profiler, der kombinerede to målinger: hvor meget fedt kroppen havde, og hvordan kroppen havde det indvendigt, målt på blandt andet blodtryk, blodsukker og fedtstoffer i blodet.
Hver person fik en score, alt efter hvordan de to målinger forholdt sig til hinanden. Hvis man for eksempel havde høj BMI, men lave triglyceridniveauer, gav det en høj score – et tegn på, at man bar meget fedt, men at kroppen håndterede det uden at tage skade.
På den måde kunne forskerne skelne mellem personer, der tilsyneladende var sunde trods overvægt, og dem, hvor fedtet allerede belastede kroppen.
De nye scorer gav forskerne mulighed for at finde de mennesker, hvor svær overvægt og sygdom ikke fulgtes ad, og sammenligne dem med dem, hvor risikoen for komplikationer var tydelig. Derefter gik de på jagt i arvematerialet og ledte efter genetiske variationer, der fulgte mønstrene i scorerne.
Hvorfor noget fedt beskytter – og andet skader
Resultatet blev en række genetiske fund, som viser, at kroppens måde at håndtere fedt på i høj grad er styret af medfødte biologiske mekanismer. Nogle af disse mekanismer har forskere kendt til i forvejen. Andre dukkede op for første gang i denne undersøgelse og åbner for nye måder at forstå svær overvægt.
Blandt fundene var gener, som påvirker funktionen af PPAR-gamma – et nøgleprotein i dannelsen og funktionen af fedtceller. Andre mønstre var helt nye og pegede på hidtil ukendte mekanismer for, hvordan kroppen reagerer på overskydende energi.
Når forskerne koblede genetiske data med biologisk viden, kunne de begynde at forstå, hvorfor nogle mennesker lagrer fedt på en ufarlig måde, mens andre får det ophobet omkring organer som lever og hjerte, hvor det øger sygdomsrisikoen.
Forskellen ligger helt overordnet i, at nogle mennesker har masser af meget rummelige fedtceller under huden og oven i købet har en biologi, der kan fylde dem op på den mest effektive vis, fortæller hun. Det står i kontrast til andre mennesker, der kun har få og små fedtceller og en biologi, der ikke fylder dem særligt effektivt op.
Det tvinger biologien til at skubbe fedtcellerne ud til andre egne af kroppen. Her samler det sig typisk om og i vitale organer som lever og hjerte, der kvæles af det ekstra lag fedt og dermed trækker personen med ned i en ond spiral af følgesygdomme.
“Når vi kan udlede biologiske mekanismer fra genetiske mønstre, får vi ikke bare et billede af risikoen – vi begynder at forstå, hvad kroppen faktisk gør anderledes hos dem, der klarer sig bedre. Det åbner for nye veje til behandling og forebyggelse,” siger Ruth Loos.
Genetiske fingeraftryk af svær overvægt ses allerede hos børn
Værktøjet viste sig hurtigt at være mere potent, end hvad forskerne lige havde regnet med. For da Ruth Loos og hendes team prøvede det af på sundhedsdata fra overvægtige børn, der er samlet i den danske Holbæk Kohorte, så viste det sig overraskende, at de to scores også her ramte plet i forhold til at beskrive, hvilken helbredsmæssig fremtid børnene så ind i.
De var i det store hele gode til at kategorisere, hvilken type svær overvægt, farlig eller uskadelig, som børnene typisk ville udvikle i takt med, at de blev ældre. Deres analyser viste, at børn med den mere uskadelige profil havde høj vægt, mens deres blodtryk, blodsukker og kolesteroltal lå inden for det normale. Til gengæld havde børn med den farlige profil tydelige tegn på sygdomsproblemer.
"Det vi så hos voksne, genkendte vi også hos børn. Det fortæller os, at kroppens håndtering af fedt er påvirket af medfødte egenskaber – og at disse biologiske mekanismer allerede er aktive i barndommen," siger Ruth Loos, der mener, at disse fund åbner helt nye muligheder for at iværksætte meget tidlig opsporing og forebyggelse af følgesygdomme.
“Da den genetiske sammensætning ligger fast fra fødslen, kan man i princippet kende en persons vægtprofil allerede i de første leveår – og handle derefter,” siger hun og fortsætter:
"Vores vigtigste observation er, at personens risiko for at blive både overvægtig og syg er kodet i vores genom og selv træder tydeligt frem hos børn. Det kan betragtes som begyndelsen på de tilstande, der senere kan udvikle sig hos dem som voksne," påpeger Ruth Loos.
Vejen til lægens værktøjskasse er stadig lang
Ruth Loos forestiller sig, hvordan nye genetiske værktøjer som dem, hendes team nu har udviklet og testet, på sigt kan blive en del af sundhedsvæsenets værktøjskasse som et supplement til at måle blodtryk, blodsukker og kolesterol. Hvis en person fx har en genetisk profil, der tyder på en særlig sårbarhed over for svær overvægt, kan det være en anledning til tættere opfølgning. Omvendt kan det give ro, hvis profilen viser lav risiko.
Men selv om det skulle vise sig, at den svær overvægt, man kan få, er af den ufarlige slags, så betyder det ikke, at ens helbred går helt fri. For alene det at have mere at slæbe på øger risikoen for overbelastede led, åreknuder og hudproblemer, understreger hun.
“Genetik er kun en del af billedet. Livsstil og omgivelser spiller stadig en stor rolle. Derfor er det stadig vigtigt at holde en sund vægt," siger Ruth Loos.
Ikke desto mindre er hun overbevist om, at de nye genetiske scores kan hjælpe forskere og læger med at finde de individer, der bør følges tættere – og dem, hvor bekymringen måske er mindre nødvendig. Men det forudsætter også, at læger og sundhedsprofessionelle uddannes i at bruge og tolke genetiske scores, siger hun, For selvom teknologien er inden for rækkevidde, kræver det viden og træning at bruge den rigtigt.
"Den genetiske score er et vigtigt redskab – men ikke en skæbne. Den udgør kun den ene del af det samlede billede, mens miljøet udgør den anden. Lever man usundt, øger det risikoen yderligere. Derfor skal både læger og patienter uddannes i at fortolke disse scores," siger hun.
Mere evolutionært end revolutionært
Udviklingen stopper ikke her, for der er mange nye genetiske scores på vej, der vil gøre det muligt for både læger og patienter at følge nøje med i, hvordan ens helbredstilstand ændrer sig over tid.
“I fremtiden vil man kunne have en genetisk profil, der viser risikoen for fx svær overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, Alzheimers eller skizofreni. Fordelen ved genetiske scores er, at de i princippet kan beregnes ved fødslen, fordi generne ikke ændrer sig,” siger hun.
Og selv om sådanne scenarier endnu er fremtidsmusik, så mener hun bestemt, at de er inden for rækkevidde.
"Flere af de scores, vi har udviklet de seneste år, kan i princippet bruges allerede nu. Nogle er ret præcise – fx den generelle vægtscore – mens den nye score for “sund overvægt” stadig er under finpudsning. Men vi bevæger os i den rigtige retning,” siger hun.
For mennesker som Jens – og for millioner af andre – kan det betyde, at fortællingen om overvægt ikke længere handler om skyld og frygt, men om biologi, forskellighed og håb.
