Vedvarende tandproblemer i barndommen hænger sammen med en øget risiko for åreforkalkningssygdom senere i livet. Børn med mange huller og betændt tandkød ender oftere som hjertepatienter. Dermed bliver skoletandplejen et hidtil overset sted at få øje på tegn på sygdomsrisiko længe før sygdommen bryder ud.
Som barn blev Maja hyppigt kaldt ind til skoletandplejen. Ved hvert eftersyn dukkede der nye huller op, tandkødet var ømt, og tandlægen sendte endnu en seddel med hjem. Der blev boret og fyldt, og hverdagen gik videre.
Flere år senere ligger hun i en hospitalsseng med elektroder på brystkassen, mens en kardiolog taler om blodprop og forkalkede kranspulsårer. Forløbet kan ligne et lyn fra en klar himmel, men i et nyt registerstudie har forskere fra Københavns Universitet og University College London fulgt hundredtusinder af danskere med barndomme som hendes. Her kan de se, at de oftere end andre udvikler åreforkalkningssygdom som voksne.
Studiets førsteforfatter er Nikoline Nygaard, postdoc ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet med baggrund i folkesundhedsvidenskab.
"Det, vi kan se, er et mønster, hvor børn med vedvarende tandproblemer oftere får hjerte-kar-sygdom som voksne," siger Nikoline Nygaard og fortsætter: "Noget af forklaringen kan være ren biologi og inflammation. Samtidig kan det afspejle, hvor svært det kan være at holde styr på sundheden generelt, hvis man som ung kæmper med at få passet sine tænder. Munden er så at sige en port ind til resten af kroppens sundhed – og nogle gange et af de første steder, hvor problemer viser sig."
Barndommens tandjournaler kobles til sygdom senere i livet
Som Nikoline Nygaard fortæller det, udspringer studiet af en oplevelse af, at to verdener taler for lidt sammen. Fra voksenstudier vidste tandlæger og læger, at dårlig tandsundhed – for eksempel udtalt tandkødsbetændelse kaldet parodontitis – ud over at føre til tandtab ofte går hånd i hånd med blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Forskere havde fundet mundbakterier i åreforkalkningsplak omkring hjertet hos personer, der var døde af hjertestop, og behandling af parodontitis havde forbedret blodsukkerreguleringen hos patienter med type 2-diabetes, selv om deres diabetesmedicin ikke ændres.
Alligevel manglede en vigtig brik i puslespillet. Man vidste stort set ingenting om, hvordan sammenhængen ser ud tidligere i livet. Børn har sjældent parodontitis, men har til gengæld masser af anden sygdom i munden i form af mange flere huller i tænderne og en mildere form for tandkødsbetændelse kaldet gingivitis.
Spørgsmålet er derfor, om disse tidlige problemer i munden i virkeligheden kan være et tidligt signal om de hjerte-kar-sygdomme, der først viser sig mange år senere.
Under sit ph.d.-studium på tandlægeskolen blev Nikoline Nygaard opmærksom på, at Danmark rummer noget særligt til netop det spørgsmål. For det første en kommunal skoletandpleje, der systematisk registrerer børns tænder år efter år. For det andet nationale patientregistre, som følger de samme mennesker ind i voksenlivet med diagnoser, indlæggelser og behandlinger. Kombinationen giver en sjælden mulighed for at se, om barndommens tandforløb hænger sammen med de hjertesygdomme, der først viser sig mange år senere i livet.
"Det slog mig, hvor mange oplysninger vi faktisk har om børns tænder, og hvor lidt vi har brugt dem til at forstå sygdomme senere i livet," siger Nikoline Nygaard.
Tandjournaler afslører mønstre gennem barndommen
Heraf opstod projektet: at undersøge, om de forløb, man kan se i skoletandplejens journaler, også afspejles i de hjertesygdomme, der mange år senere dukker op i hospitalssystemet.
For at undersøge det udvalgte Nikoline Nygaard og kollegerne 568.778 danskere med gentagne registreringer fra den kommunale tandpleje og koblede deres tandjournaler til de nationale patientregistre.
For hvert barn samlede forskerne de mange tandeftersyn til et samlet billede af barndommens tandsundhed med oplysninger om antallet af huller og udbredelsen af tandkødsbetændelse. På den baggrund kunne de inddele deltagerne i grupper fra få til udtalte problemer.
Forskerne fulgte børnene gennem skoletiden og så på, om tandproblemerne blev ved med at være begrænsede, lå højt det meste af tiden eller tog til undervejs, hen over skiftet fra mælketænder til blivende tænder.
En stor del af arbejdet bestod i at få gamle håndskrevne skemaer og nyere digitale systemer til at passe sammen på tværs af årgange og kommuner, så de mange tandeftersyn kunne samles til sammenhængende forløb fra barndom til voksenliv.
Når mundens sygdomme hænger sammen med hjertets
Da forskerne holdt de færdige tandforløb op mod deltagernes sygdomshistorik som voksne, viste tallene, at personer, der som børn havde mere udtalte problemer med huller og tandkødsbetændelse, oftere udviklede åreforkalkningssygdom senere i livet.
Sammenhængen viste sig på flere alvorlige udfald som blodprop i hjertet, blodprop eller blødning i hjernen og forsnævring af kranspulsåren. Det var ikke enkelte år med problemer, der skilte sig mest ud, men de forløb, hvor tandjournalen år efter år viste vedvarende sygdom i tænder og tandkød.
Udviklingen over tid pegede i samme retning. Børn, der bevægede sig fra relativt få problemer til flere huller og mere betændelse, dukkede hyppigere op i statistikken over hjerte-kar-sygdom som voksne end børn, hvor tandproblemerne aftog eller blev ved med at være begrænsede.
"Det fortæller os, at børnenes forskellige forløb for tandsundhed hænger sammen med forskelle i forekomsten af hjertesygdom," siger Nikoline Nygaard.
Bakterier og betændelse kan binde munden og hjertet sammen
Ifølge Nikoline Nygaard passer den statistiske sammenhæng mellem barndommens tandforløb og voksenlivets hjertesygdom ind i et biologisk billede, som forskere allerede har set konturerne af i studier af voksne. Hun peger på, at mundhulen er tæt besat med blodårer, og at tandkødet bløder let, når det er inflammeret.
Når tandkødet bløder, åbner der sig små indgange til kredsløbet. Herfra kan bakterier slippe videre ud i kroppen, og afstanden til både hjerte og hjerne er kort.
"Et betændt tandkød bløder let, og så får bakterier lettere adgang til resten af kroppen," siger Nikoline Nygaard. "Når man leder efter det, finder man bakterier, vi ellers forbinder med mundhulen, både omkring hjertet og i bylder i hjernen."
Hun peger også på, at signalet går den anden vej. Personer med diabetes har oftere problemer i munden, blandt andet fordi mundtørhed og ændret sukkerindhold i spyttet påvirker både slimhinder og tandemalje. På den måde bliver mundhulen både et sted, hvor andre sygdomme sætter sig, og et sted, hvor nye processer kan sættes i gang.
Samtidig understreger hun, at tandjournalen ikke kun afspejler biologi. Børn med vedvarende tandproblemer vokser oftere op i familier, hvor økonomi, tid og overskud er presset. Her fylder søde drikke, uregelmæssige måltider og rodede hverdage mere. Tandbørstningen glider lettere ud af rutinen.
"Skoletandplejen er et sted, hvor vi kan få øje på ulighed i sundhed mange år, før de første blodprøver og blodtryksmålinger begynder at slå ud," siger Nikoline Nygaard.
Dermed kan skoletandplejen også være et af de tidligste steder i sundhedssystemet, hvor en øget sygdomsrisiko bliver synlig – længe før sygdommen opdages andre steder i kroppen.
Hvad sker der mellem barndom og sygdom?
Registerstudiet er stærkt til at vise de store linjer i befolkningen, men svagere til at fortælle om alt det, der foregår mellem tandklinikken og hospitalet. De nationale registre ved intet om sukkerindtag, cigaretter, løbeture eller sofaaftener. De opfanger heller ikke, hvem der får vendt en dårlig vane til en bedre.
Nikoline Nygaard og kollegerne har justeret for uddannelsesniveau, type 2-diabetes som brede markører for livsvilkår og helbred, alligevel kan en del af forskellene i sidste ende hænge sammen med sociale forhold og livsstil, der aldrig er blevet skrevet ind i et skema.
Også tandsundheden i voksenlivet står foreløbig kun som et omrids i analyserne. Studiet siger, hvordan tænderne så ud som barn, og hvilke sygdomsforløb deltagerne senere har haft, men ikke hvordan det gik med tænderne på vejen derhen.
For at komme tættere på den del arbejder forskergruppen nu videre med journaldata fra den private tandpleje, hvor omkring en million danskeres tandsundhed som voksne er registreret. En del af dem kan kobles til barndomskohorten, så analyserne kan gentages på en stor undergruppe, hvor både barndommens og voksenlivets tanddata ligger tilgængelige.
"Det kan vise sig, at hjertesygdom især rammer dem, der både som børn og senere i livet har mange tandproblemer," siger Nikoline Nygaard. "Det kan også være, at en tidlig eksponering i sig selv sætter spor, selv om tænderne senere ser fine ud. Begge scenarier vil fortælle os noget vigtigt om, hvornår i livet vi bedst kan sætte ind."
Samtidig planlægger hun studier af andre sygdomme med en stærk inflammatorisk komponent, blandt andet leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom, for at se, om samme mønster går igen der.
"Når vi på sigt kan følge mennesker fra mælketænder og ind i voksenlivet og samtidig se på flere forskellige sygdomme, får vi en bedre chance for at forstå, hvad mundhulen kan afsløre om resten af kroppens sundhed," siger Nikoline Nygaard. "Og uanset den præcise mekanisme peger resultaterne allerede nu på, at der er meget at vinde ved at tage børns tænder og tandkød alvorligt mens der stadig er tid til at ændre kurs – længe før sygdommene viser sig andre steder i kroppen."
