Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i fremtidens kampe mod pandemier. Forskere har lavet en plan for, hvordan teknologien skal udvikles i den retning.
COVID-19-pandemien vendte op og ned på vores liv – fra testcentre til tomme gader og lukkede skoler.
Men næste gang kan vi være bedre forberedt. Forskere mener, at kunstig intelligens bliver nøglen.
Når næste pandemi rammer, kan kunstig intelligens betyde forskellen på kaos og kontrol.
Der hersker nemlig ingen tvivl om, at netop kunstig intelligens kommer til at ændre på den måde, som pandemier bliver håndteret på i fremtiden.
Når millioner af datapunkter samles – fx testresultater, mobilbevægelser og sygdomstal – kan AI finde mønstre og hjælpe beslutningstagere med at reagere hurtigt og målrettet fx med om det kan betale sig at målrette en teststrategi mod givne befolkningsgrupper.
Før vi kommer dertil, skal kunstig intelligens dog først udvikles i den retning, og forskere har derfor lavet en plan for, hvordan vi gør det.
“Tidligere har man brugt modeller med faste formler og antagelser til at forudsige, hvordan en epidemi udvikler sig. Med kunstig intelligens kan vi i stedet finde mønstre direkte i store datamængder uden at kende reglerne på forhånd, og det åbner for mere fleksible og situationsbestemte beslutninger,” fortæller en af forskerne bag den omtalte plan, professor Samir Bhatt fra Sektion for Epidemiologi ved Københavns Universitet.
Vacciner i rekordfart med kunstig intelligens
I den nye artikel præsenterer forskerne en konkret plan for, hvordan AI skal anvendes i alt fra vaccineudvikling til smittesporing og beslutningsstøtte – med teknologier som sprogmodeller, proteinanalyse og simulerede netværk.
Et oplagt første sted er inden for vaccineudvikling.
Allerede nu benytter forskere over hele verden kunstig intelligens til at analysere overfladeproteiner på virus og forudsige, hvor immunforsvaret bedst kan angribe. Det har revolutioneret vaccineudviklingen og gjort det muligt at designe vacciner, der virker præcist og med færre bivirkninger.
Det vil sige, at når den næste epidemi rammer, kan kunstig intelligens inden for ganske kort tid fortælle, hvordan man bedst skruer en vaccine med optimal beskyttelse og minimal risiko for bivirkninger sammen.
Kunstig intelligens kan kortlægge, hvem der har smittet hvem – som et digitalt detektivarbejde i realtid.
Under COVID-19-pandemien var der et stort ønske om at identificere, hvor smitteudbrud kom fra, men der skal ikke mange smittetilfælde til, men det kræver enorme regnekræfter at holde styr på kontakter og smittekæder – noget AI kan klare lynhurtigt, uden at miste overblikket.
“ Man kan for eksempel simulere, hvordan én person spreder smitte videre til andre gennem arbejdspladsen, offentlig transport og sin husstand. AI kan vise denne kædereaktion næsten i realtid og hjælpe myndighederne med at gribe ind præcist og hurtigt. Det vil gøre det meget lettere for blandt andet Statens Serum Institut at træffe beslutninger og lave anbefalinger i realtid,” siger Samir Bhatt.
Skarpere beslutninger i krisetid
Hvis en epidemi så løber løbsk, kan kunstig intelligens også hjælpe beslutningstagere med at træffe de bedst mulige valg.
Store sprogmodeller – som fx ChatGPT – er avancerede AI-systemer, der er trænet på store mængder tekst og data. De kan forstå og generere menneskelignende sprog og bruges til at rådgive beslutningstagere om strategier, for eksempel om børnehaver skal lukke, hvem der skal vaccineres først, og hvordan man bedst beskytter sårbare grupper – uden at lukke hele samfundet ned.
Store sprogmodeller kan også lave regionale anbefalinger, alt sammen med formålet at følge en strategi om for eksempel færrest dødsfald eller mindst indflydelse på dagligdagen for de fleste.
Det kan også dreje sig om at følge en strategi, der får flest muligt til fortsat at stole på, at regeringen gør det rigtige, så en pandemi ikke leder til øget mistillid i samfundet, sådan som vi så ved COVID-19-pandemien.
“Kunstig intelligens kan endda hjælpe os med at identificere, hvilke spørgsmål vi bør stille os selv og kunstig intelligens,” siger Samir Bhatt.
Viden dér, hvor den redder liv
Brugen af kunstig intelligens som en del af epidemiværktøjskassen kan også have forskelligartet udtryk på tværs af landegrænser.
I et land som Danmark, hvor mængden af data på danskerne er enorm, kan kunstig intelligens hjælpe med at holde styr på data og udnytte dem til at træffe bedre beslutninger.
I udviklingslande kan kunstig intelligens hjælpe med at udfylde rollen for manglende kapaciteter, for eksempel mangel på epidemiologiske eksperter eller vaccineforskere.
“I dag kan man godt sende eksperter til udviklingslande i en krisesituation, men ekspertisen bliver hos dem, og så forsvinder den igen, når de personer rejser. Med kunstig intelligens kan udviklingslande selv handle hurtigt og præcist – uden at være afhængige af udefrakommende eksperter,” forklarer Samir Bhatt.
Køreplanen til næste pandemi
Samir Bhatt fortæller, at det fremtidsscenarie, der bliver tegnet i artiklen i Nature, allerede er på vej til at blive realiseret.
Alle de nødvendige værktøjer er under udvikling, og med planen forsøger han og kollegaerne at samle den globale forskning og pege på en fælles vej frem mod bedre pandemiberedskab med AI.
“Det her kommer til at ske inden for de kommende år, men der også nogle udfordringer, som skal løses. For eksempel er mange store sprogmodeller fungerer som “sorte bokse” – vi kan se, hvad der kommer ind og ud, men ikke hvad der sker inde i maskinen imens. Det gør det svært at forstå og stole på beslutningerne. Og så hallucinerer nogle sprogmodeller kan finde på svar, der lyder rigtige – men som ikke har hold i fakta. Det kaldes “hallucinationer” og kan være farligt i en krisesituation,” siger Samir Bhatt.
Han er dog overbevist om, at de nævnte problemer nok skal blive løst inden for den nærmeste fremtid.
Store sprogmodeller er stadig unge – men potentialet er enormt. Hvis vi løser problemerne i tide, kan de blive vores vigtigste allierede, når næste pandemi rammer.
